Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

24 Landet tiltog, thi Qvaliteten af de engelske Silkevarer forbedrede sig til samme Tid, som Prisen blev billigere, saasnart Industrien blev overladt til sig selv og slap for Statens beskyttende og styrende Haand. Det var imidlertid ikke alene i Indlandet, at engelske Silke- varer saaledes opnaaede at. kunne concurrere med fremmede, men ogsaa i Udlandet. De forenede Stater, Holland og Tydskland, som vare Frankrigs bedste Kunder, bleve tillige de største Forbrugere af engelske Silkevarer. Udførselen er steget til c. 7,000,000 £ imod 3-149,618 £ i en tilsvarende Tid imder Beskyt- telsen, og hvorhen gaaer en stor Deel af den forar - beidede Silke? — Til Frankrig! der tager nu c. 700,000 Pd. tvunden Silke og Silketvist fra England. Prisen paa den raae Silke var i de 5 Aar før 1824 i Gjennemsnit for chinesisk 18} a23| sh., for italiensk 25| ä 27f sh. Pd.; i de 5 Aar før 1856 for chin. 14 sh. 8 d. å 25 sh. for ital. 25 sh. 7 d. å 35 sh. 10 d. Pd. Silkefabrikanterne ere nu ei heller i Tvivl om Vigtigheden af den fuldstændigste frie Handel for Deres Industri og om, at de skylde denne alene at Silkeindustrien i England nu staaer paa den sikkre og solide Fod, som den gjør. Dette viser de Manchesterske Silkefabrikanters Forestilling til Skatkammerkantsleren D’Israeli i 1852, i hvilken de ansøgte om at blive frie for den sidste Rest af Beskyttelse. De anføre som Grund til at Silkeindustrien i de sidste 10 Aar ikke havde gjort saa store Fremskridt, som den anden Industri i vævede Stoffer, at der endnu bestod nogen Beskyttelse, hvilken de fordrede taget bort og det ikke gradviis og efterhaanden, men