Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed
År: 1863
Forlag: G. S. Wibes Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 147
UDK: 337 Bes Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Landet tiltog, thi Qvaliteten af de engelske Silkevarer
forbedrede sig til samme Tid, som Prisen blev billigere,
saasnart Industrien blev overladt til sig selv og slap
for Statens beskyttende og styrende Haand. Det var
imidlertid ikke alene i Indlandet, at engelske Silke-
varer saaledes opnaaede at. kunne concurrere med
fremmede, men ogsaa i Udlandet. De forenede Stater,
Holland og Tydskland, som vare Frankrigs bedste
Kunder, bleve tillige de største Forbrugere af engelske
Silkevarer. Udførselen er steget til c. 7,000,000 £
imod 3-149,618 £ i en tilsvarende Tid imder Beskyt-
telsen, og hvorhen gaaer en stor Deel af den forar -
beidede Silke? — Til Frankrig! der tager nu c. 700,000
Pd. tvunden Silke og Silketvist fra England.
Prisen paa den raae Silke var i de 5 Aar før 1824 i
Gjennemsnit for chinesisk 18} a23| sh., for italiensk 25|
ä 27f sh. Pd.; i de 5 Aar før 1856 for chin. 14 sh.
8 d. å 25 sh. for ital. 25 sh. 7 d. å 35 sh. 10 d. Pd.
Silkefabrikanterne ere nu ei heller i Tvivl om Vigtigheden
af den fuldstændigste frie Handel for Deres Industri og
om, at de skylde denne alene at Silkeindustrien i England
nu staaer paa den sikkre og solide Fod, som den
gjør. Dette viser de Manchesterske Silkefabrikanters
Forestilling til Skatkammerkantsleren D’Israeli i 1852,
i hvilken de ansøgte om at blive frie for den sidste
Rest af Beskyttelse.
De anføre som Grund til at Silkeindustrien i de
sidste 10 Aar ikke havde gjort saa store Fremskridt,
som den anden Industri i vævede Stoffer, at der
endnu bestod nogen Beskyttelse, hvilken de fordrede
taget bort og det ikke gradviis og efterhaanden, men