Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

37 Agerdyrkningen. Det er let at forstaae, at det engelske Aristokratie, der altid har havt saa stor en Andeel i Landets lov- givende Magt, benyttede sig af sin Indflydelse for at tilvende sig, som Hovedeiere af Landeiendommene, saa store Fordele som muligt paa andres Bekostning. Det er dette, der stikker bagved ethvert Forsvar for Beskyttelsen; man taler nok om Landets Vel, men ved Landet mener man sin egen Lomme. Den Beskyttelse, som Loven gav Landeiendoms- besidderen, stammer fra meget gammel Tid og var en dobbelt: først en Told paa Indførselen, der lignede et Forbud, og dernæst en Præmie ved Udførselen, saa at man skulde troe, at den agerdyrkende Mand ikke havde nogen Nød, og det er vist, at Eieren af Grunden £ i Reglen ingen Nød leed, med Brugerne stod det • sig noget anderledes. I 1670 under Carl den 2den blev der paalagt en Indførselstold af 16 sh. pr. Qvarter Hvede, naar Prisen ikke oversteg 53 sh. 4d, 8 sh. naar Prisen var imellem 53 sh. 4d og indtil 80 sh., og 5 sh. 4 d, naar den oversteg 80 sh. ogi Forhold dertil for andre Kornsorter. 1 1688 under William og Mary fik Aristokratiet til Belønning for Revolutionen en Præmie eller Bounty af 5 sh. pr. Qvart. Hvede ved Udførselen, naar Markedsprisen ikke over- steg 48'. Denne Bounty blev forandret i 1773 under Georg den 3die til 5/ pr. Qvart, naar Prisen var under 44' og blev derefter ved at bestaae indtil Forandringen af Kornlovene i 1815, men var kun en Foranstaltning af Navn og ikke til Gavn for Eiere af Land, navnlig siden sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede; thi