Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

38 siden denne Tid har man under Vægten af den store Beskyttelse aldrig kunnet hæve Agerdyrkningen saa meget, at Landet kunde brødføde sig selv, meget mindre kunde det forsyne andre Lande med Korn, og det uagtet der laae uhyre Strækninger udyrket. Det er ogsaa ganske let at forstaae, at dette maatte være saaledes, thi det var ikke Lanåbrugerens Sag, under den høie Beskyttelse, som Tolden skjænkede ham, at avle saa megen Sæd som muligt, dette vilde sætte Prisen for meget ned; nei, det var snarere hans Op- gave at dyrke saa lidt som muligt for at holde Prisen høi, thi med Priser som 44 og 48 sh. kunde de ikke bestaae. Bedre Nytte skulde de have af Indførsels- tolden, der fra 1701—73 var lig et Indførselsforbud. Der opstod imidlertid rundt om i Landet saa megen Utilfredshed med denne Tilstand, at Regjeringen under Georg den 3die reducerede Tolden til 6 sh. pr. Qvart. Hvede, naar Prisen var 48 sh. eller derover. Fra denne Tid var Korntolden underkastet hyppige Forandringer ligetil 1846, da den blev sat til en blot Registreringstold af 1 sh. pr. Qv. i 1797 bleval Udførsel af Korn forbudt, naar Hvedeprisen oversteg 44 sh. pr. Qv. Indførsel af Korn i Bond blev tilladt og Regjeringen fik Ret til med Statsraadets Samtykke at suspendere Korntolden for et Tidsrum af 3 Maaneder, naar Nøden krævede det. Tolden blev derefter fastsat til 24 sh. 3 d pr. Qvart. Hvede, naar Prisen var under 50sh., 2 sh. 6 d pr. Qvart., naar Prisen var imellem 50 og54sh. og 6d, naar den var over 54 sh.. Der fandt mange senere Forandringer af Korntolden Sted f. Ex. i 1796 og 97, 1803, 4, 5, 6. 9 og 13, hvilke vi blot skulle betegne som saadanne,