Smittefaren ved fælles Benyttelse af Brugsgenstande
og midlerne til dens Bekæmpelse
Forfatter: Einar Lundgaard
År: 1905
Forlag: Jacob Lund Medicinske Boghandel
Sted: København
Sider: 32
UDK: 6145
Prisbelønnet af den almindelige danske Lægeforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
anbragt Automater med Smaapakker, som foruden Sæbe
og Haandklæde indeholder en til Dækning af Klosetsædet
afpasset Papirsring. Til lejede Bøger, som maaske tankeløst
har været givet smittende Patienter i Hænde, bør anvendes
en særlig Bladvender. Ved Benyttelsen af Hotelsenge,
overfor hvis Indhold af Madrasser, Puder og Tæpper man
staar fuldstændig uden Garanti, spiller Lagener og Pude-
vaar, hvis Renhed man dog nogenlunde kan kontrollere,
et saadant beskyttende Lags Rolle.
Navnlig bør man altid overholde den Indskrænkning
i Berøringen af Genstande til Fællegbrug, at man aldrig
bringer saadanne Ting i Berøring med Slimhin-
derne, som ikke netop er bestemte dertil. Det
er især Munden, der er udsat for Misbrug i denne
Retning. Hvor ofte ser man f. Eks. ikke paa en
Kafé Folk under Udarbejdelsen af »Smørrebrødssedler«
slikke paa en af Opvarteren laant Blyant, som maaske
umiddelbart i Forvejen har været i en af de andre Gæsters
Mund. Ogsaa de paa offentlige Kontorer til Publikums
Afbenyttelse fremlagte Penneskafter puttes hyppigt tankeløst
i Munden. I Sporvognene ser man ofte pakkebelæssede
Damer og Herrer — endogsaa tilsyneladende af de højere
Samfundsklasser — holde Pengestykker fast mellem Læberne
uden at tænke paa, at vedkommende Mønt maaske kort i
Forvejen har ligget i en alt andet end appetitlig Lomme sammen
med en halvtygget Skraa og andre Delikatesser, har været
tabt i en Rendesten eller maaske om Natten har ligget paa
Øjet af et Lig (den Skik at holde Ligs Øjelaag tillukkede
ved Hjælp af paalagte Mønter er jo endnu almindelig.*)
Selv om man nu ikke tænker paa, at man skylder
Konduktøren det Hensyn ikke at byde ham et Pengestykke,
som man har vædet med sit Spyt, bør man dog huske paa,
at enhver Mønt har passeret adskillige Lommer, Hænder
og Læber, med hvilke man sikkert ikke ønskede at bringe
sine Læber i nærmere Berøring, og bør vel vogte sig for
at putte Pengestykker i Munden.
*) Et Eksempel paa den Tankeløshed ined hvilken Folk omgaas de
med alt muligt Sinuds behæftede Mønter, afgiver ogsaa den ret
almindelige Uskik, at de til Indkøb af Mælk bestemte Penge
uindpakkede lægges ned i selve den Kande eller Spand, i hvilken
Mælken skal hentes, og i hvilken den uden nogensoinhelst mel-
lemliggende Renselse hældes op.