Smittefaren ved fælles Benyttelse af Brugsgenstande
og midlerne til dens Bekæmpelse

Forfatter: Einar Lundgaard

År: 1905

Forlag: Jacob Lund Medicinske Boghandel

Sted: København

Sider: 32

UDK: 6145

Prisbelønnet af den almindelige danske Lægeforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
anbragt Automater med Smaapakker, som foruden Sæbe og Haandklæde indeholder en til Dækning af Klosetsædet afpasset Papirsring. Til lejede Bøger, som maaske tankeløst har været givet smittende Patienter i Hænde, bør anvendes en særlig Bladvender. Ved Benyttelsen af Hotelsenge, overfor hvis Indhold af Madrasser, Puder og Tæpper man staar fuldstændig uden Garanti, spiller Lagener og Pude- vaar, hvis Renhed man dog nogenlunde kan kontrollere, et saadant beskyttende Lags Rolle. Navnlig bør man altid overholde den Indskrænkning i Berøringen af Genstande til Fællegbrug, at man aldrig bringer saadanne Ting i Berøring med Slimhin- derne, som ikke netop er bestemte dertil. Det er især Munden, der er udsat for Misbrug i denne Retning. Hvor ofte ser man f. Eks. ikke paa en Kafé Folk under Udarbejdelsen af »Smørrebrødssedler« slikke paa en af Opvarteren laant Blyant, som maaske umiddelbart i Forvejen har været i en af de andre Gæsters Mund. Ogsaa de paa offentlige Kontorer til Publikums Afbenyttelse fremlagte Penneskafter puttes hyppigt tankeløst i Munden. I Sporvognene ser man ofte pakkebelæssede Damer og Herrer — endogsaa tilsyneladende af de højere Samfundsklasser — holde Pengestykker fast mellem Læberne uden at tænke paa, at vedkommende Mønt maaske kort i Forvejen har ligget i en alt andet end appetitlig Lomme sammen med en halvtygget Skraa og andre Delikatesser, har været tabt i en Rendesten eller maaske om Natten har ligget paa Øjet af et Lig (den Skik at holde Ligs Øjelaag tillukkede ved Hjælp af paalagte Mønter er jo endnu almindelig.*) Selv om man nu ikke tænker paa, at man skylder Konduktøren det Hensyn ikke at byde ham et Pengestykke, som man har vædet med sit Spyt, bør man dog huske paa, at enhver Mønt har passeret adskillige Lommer, Hænder og Læber, med hvilke man sikkert ikke ønskede at bringe sine Læber i nærmere Berøring, og bør vel vogte sig for at putte Pengestykker i Munden. *) Et Eksempel paa den Tankeløshed ined hvilken Folk omgaas de med alt muligt Sinuds behæftede Mønter, afgiver ogsaa den ret almindelige Uskik, at de til Indkøb af Mælk bestemte Penge uindpakkede lægges ned i selve den Kande eller Spand, i hvilken Mælken skal hentes, og i hvilken den uden nogensoinhelst mel- lemliggende Renselse hældes op.