Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

96 bargeman: So fyabert wir fämtlicf? urtterfdiriebene 311 biefem Examine aller= grtäbigff nerorbrtete General Directeur ber Chirurgie, Coexaminatores unb Assessores, biosen Candidate Chirurgiæ, Carl Friderich Reiser, für einen jur praxin gefcfyicffert Chirurgum241) hiermit declariren unb rtebff beygebrüäten Jnfiegel bes Königlichen Theatri Anatomici Chirurgici, biefes jur roaren Ufyrfunb, mit unferer eigenfyänbigen Unterfcfyrift, bekräftigen tvollen. Copenhagen tn Königlicher amphitheatre anatomico Chirurgico Öen 15. Octobris Anno 175^. (L. S.) S. Crüger. General Directeur der Chirurgii, Hempel. Regiments Chirurgus bey 3fyro Könt$l. Majst. leib garbe 311 pferbe. H. Erichsen. Regiments Chirurgus bey 3fyro Majst. bes Köntgl. Regiment 311 G. Sedowsky. Regiments Chirurgus beym faalanbtfcQen Regiment 311 Pferbe. C. Schmidt, ilmts Chirurgus. M. T. Fork. 2Imts Chirurgus. Undtagelsesvis er dog de sidst indførte Testimonier for henholds- vis Johan Jacob Mescheivitz, f. i Sachsen og Frantz Martin Norlin, f. i Sverrig, affattet paa Dansk. Tilsyneladende var der, naar undtages Operationerne paa de døde Kroppe, ikke nogen særlig Forskel paa Beskaffenheden af Eksa- mensprøverne fra før og efter det saa tidt nævnte Grændseaar 1736; men muligt var ogsaa Godet ved Forandringen at søge i Forelæs- ningerne, der gik forud og i hele Undervisningssystemet, der for Sven- den har begrundet og forklaret paa hvilket og hvad hans hidtil er- hvervede praktiske Kundskab og Erfaring hvilede. Det kan sikkert næppe bestrides, at der i Henseende til Kirurgiens »Opkomst« og Kirurgernes befæstede Uddannelse, vandtes betydeligt frem ved Simon Crügers anatomiske Theaters Oprettelse. Men i én Retning forblev Forholdet uforandret. Den nyeksaminerede Svend var nu som før henvist til, hvis han ikke gik Militærkirurg vej en, at købe sig et Barberamt for at kunne udnytte sin Eksamen i Kjøbenhavn; thi kun i hans Egen- skab af Amtsmester var den civile kirurgiske Praksis ham tilladt og forbeholdt. Regimentsfeltskærerne derimod maatte kun betjene de militære Personer med Kureren og Barberen og da den Levevej ofte var af tarvelig Beskaffenhed, træffer man jævnlig paa Tilfælde, hvor Militærkirurger optoges i Amtet for derved at erhverve Retten ogsaa