Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

deres første Kundskab paa Barberstuen og som senere ernærede sig som Barber sideordnet deres kirurgiske Stilling. Til de mest bekendte hører den førnævnte Jacob v. Aspern, der var Oldermand for Amtet i Tiden fra før Tyverne. Endvidere var Lambert Voltelen, efter Herli. og Mansa244), en meget anset Kirurg. Han blev Amtsmester 1721 og udlærte en Del Svende. Fra 1730—49 indførte han ikke mindre end 11 Lærlinge i Amtet, og Lærlingenes Antal stod som et Udtryk fol- den Anseelse, Amtskirurgen nød. 1730 ansattes han som Kirurg ved Kvæsthuset og fik 1734 aarligt tillagt 170 Rdl. for at have Tilsyn med Søetatens Pensionister og Fattige. Han afgik herfra 1743 og efterfulgtes af A. C. Trant. Martin Labes, der i Tiden fra 1735—1757 udlærte 11 Lærlinge, nød ogsaa som Kirurg stor Anseelse. Gabriel Wedderkamp var meget anset som Operatør. Fra 1730—1756 udskrev han 12 Elever. Da det kgl. Frederiks Hospital i 1756 stiftedes, blev han nævnt som en af de Kirurger, Overkirurgen skulde tilkalde i særlig vanskelige Tilfælde245). Desuden nævnes A. G. Muxoll, der udskrev 7 Lærlinge, Abraham Jansen paa Vandkunsten, Enkedronning Charlotte Amalies Livkirurg, Andreas Baltzer ved Stranden, rimelig- vis en Søn af den fra 1702 nævnte Christoffer Baltzer og Fader til den Christoffer B., som han i 1735 lod udskrive af Amtet. Endelig var der Johan Henrichsen, som blev anset for at være en dygtig og erfaren Kirurg. Han boede ved Holmens Kirke og udskrev fra 1730—1753 ialt 7 Elever. I en »Udsigt over Kirurgiens Tilstand« paa den Tid udtaler Dr. Johan Clemens Tode246) sig om de daværende Kirurger af forskellige Slags og hævder navnlig, at trods den Nytte, som det senere i 1785 oprettede kirurgiske Akademi gjorde, beviser Tiden forinden, at der ogsaa uden et saadant kunde fremstaa Berømt- heder paa det kirurgiske Omraade, og godtgør Rigtigheden af sin Paastand ved at nævne en Del Navne i Flæng, fornemlig dog paa Operatører og Regimentskirurger. »Hvorfor«, spørger han, havde man disse Mænd da allerede? »Fordi de havde Anlæg, Kald, Geni; fordi der altid er Kultur nok til at udvikle de mere end almindelige Ta- lenter«. Efter at han, S. 219, havde givet Amtskirurgerne det Skuds- maal, at der endog var nogle af dem, som ikke gav en Wohlert, en Heus- siger og en Schønheyder meget efter, afslutter han nærværende Afsnit med følgende Bemærkning, hvori han med Forkærlighed drager oven- nævnte J. Henrichsen frem for Dagen. »Rang alene giver ingen Værd, og den sande Værd behøver den ikke. Henrichsen var berømt som en øvet Haandlæge, særdeles heldig i at behandle Benbrud. Naar