Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

100 ________________________________________________________________ SESSIONSKIRURGER OG OPDUKTIONSFORRETTERE. Ved en i 1740 udstedt Anordning kom Amtskirurgerne i en vis Rapport til Hæren, idet det paalagdes dem at overvære de holdende Sessioner for Landmilitsen. Sessionerne afholdtes 2 Gange om Aaret og til hver Session skulde Oldermanden lade en Amtsmester tilsige til Møde efter Tur. Amtsmesterne var stærkt forpligtet til at møde og kun Sygdom, anmeldt i Tide, var en undskyldelig Udeblivelsesgrund. Naar den Mester, som Oldermanden i Stedet for tilsagte, og hvis Tur det var, vægrede sig ved at komme til Stede, maatte han bøde 4 Rdl. til Lavets Fattigbøsse. Den syge Mester skulde saa møde næste Gang, saafremt han da var rask. Amtet følte sig ikke tiltalt af dette nye Hverv som Sessions- kirurger, saa meget mere som det syntes Stillingen har været ulønnet. Allerede temmelig snart efter Anordningens Udstedelse var det paa Færde med en til Kjøbenhavns Magistrat rettet Skrivelse angaaende Betaling for Møje og hafte Bekostninger ved Landmilitsen paa Frede- riksberg. Paa denne Skrivelse indløb der et Svar, som forelaa paa Amtsmødet 20. Marts 1741. Svaret gik ud paa, at Amtet skulde henvende sig til dem, hvem denne Sag angik, Magistraten kunde ingen Anvisning give end mindre nogen Betaling. Det var Kongens Vilje, at Amtet skulde besørge Sessionshvervet, dette blev i alle Smaa- byer forrettet af de derboende Kirurger; men forøvrigt troede Magi- straten, at der vilde indløbe Betaling. Amtet besluttede derpaa at indgaa med en Skrivelse til Stiftamtmand v. Gersdorff for hos ham at faa den lille Fordring betalt. Ikke det heller fik Amtet nogen Fornøjelse af, idet Stiftamtmanden som sin Formening udtalte, at Amtet maatte udrette dette, som Oldermanden betegnede, »kedelige Hverv« ligesom Købstadkirurgerne, uden Betaling. Oldermanden foreslog derpaa, at Amtet skulde give sin Mening tilkende, om man frem- deles skulde søge at opnaa Betaling eller i Stedet for denne indgaa med en Skrivelse til Kongen »og udbede os en anden Naade til Gengæld«. Herefter besluttedes det, »at Sessionen skal overværes af en af vore yngste Kolleger, saa at Amtets Kasse ikke skal have nogen Udgift i den Anledning.« Dette blev dog kun ved Beslut- ningen for allerede i paafølgende Møde vedtoges at betale »Kollega Schütte« 2 Rdl. for hans Ulejlighed med Sessionsrejsen, hvilke Penge »han ogsaa har modtaget med god Vilje«. I Amtsmødet 19. Sept. 1740 kunde Oldermanden meddele, at