Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

104= ' ~~ ____=----------- dette Tidspunkt formenes han at være traadt ud af Bartskærlavet. I sidstnævnte Aar udnævntes han til Overmedikus ved Kvæsthuset, blev i 1707 Kongens Livlæge, under Krigen med S verrig 1711 øverste Feltmedikus, i 1713 tildelt Myndighed til at ansætte og afskedige Ki- rurgerne ved Hæren, udnævntes 1717 til Justitsraad og kort Tid der- efter til Professor ved Universitetet, var i tre Aar Universitetsrektor og udnævntes sluttelig 1728 til Etatsraad. Han døde 10 Aar senere 1738, 80 Aar gi.248). Simon Crüger, f. 1687, hvor vides ikke, var oprindelig Militær- kirurg, senere Barber, og skal ogsaa have været Amtsmester, blev 1720 Regimentskirurg ved Drabantgarden, 1727 Kammertjener hos Frederik den Fjerde og 1731 Livkirurg hos Christian den Sjette. 1736 oprettede han sammen med Mensing det anatomiske Theater, lige- som han ogsaa havde vigtig Del i Frederiks Hospitals Oprettelse. Han døde 1760 som Justitsraad. Wilhelm Hennings, Simon Crügers umiddelbare Efterfølger som Generaldirektør for Kirurgien, modtog ogsaa, ligesom Buchwald og sin Forgænger, sin første Uddannelse paa Barberstuen, idet han lærte hos en Amtskirurg i Glykstadt. I en af Lavets Protokoller skal han, efter hvad der fremdrages i en Amtsansøgning fra 1786, som ganske ung, 21aarig, nylig tilkommen Svend have prentet følgende Data om sig selv: »Jeg Wilhelm Henrich Hennings, født i Glyckstadt ved Elven i de Holstenske Lande, har lært hos Herr Hannemann og tient i Itzehoe hos sal. Herr Johann Andreas Bandels SA Aar, ligger nu som frem- med Svend hos Hrr. Sievers, hvorfor jeg mig betakker. Kjøbenhavn den 14. Maj 1737.« Fast Plads havde han desuden hos Amtsmester Gamst og sejlede derpaa som Skibskirurg, hvorefter han blev Reservekirurg ved det anatomiske Theater, for hvilket han 1760 efter Crügers Død blev Direktør efter 2 Aar forinden at være bleven Professer ved Thea- tre!249). Han døde i 1794 i en Alder af 78 Aar med Titel af Ju- stitsraad. Heinrich Callisen, den tredie i Rækken af Generaldirektørerne for Kirurgien, var født i Pretz 1740, kom til Kjøbenhavn som Barber- lærling, blev indskrevet i Barberamtet og udskreves i 1758 som Svend. Da Callisen, som Lærling hos en Regimentskirurg, skulde modtage sit Lærebrev i en Zünft-Forsamling af Barberer i Kjøbenhavn »veder- fores der ham den Ære«, som hans berømte Biograf, Herholdt, for-