Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

105 tæller, »at han ved et Gilde, som blev givet af Oldermanden og hans Kolleger blev kaldt ind i Stuen for, staaende paa Dørtærskelen, at drikke paa Kongens, Kirurgiens, Barberkunstens og den prisværdige Zünfts Sundhed« 250). I 1771 blev han Overkirurg ved Fiaaden og i 1773 Professor ved Universitetet. Han efterfulgte W. Hennings i 1794 som Direktør for det kirurgiske Akademi og døde 1824, 84 Aar gi. som Konferentsraad og dekoreret med Dannebrogsordenens. Kom- mandørkors. Af andre bekendte udlærte Kirurger skal nævnes Rau, Georg Heuermann, der disputerede i 1749 for den medicinske Doktorgrad, F. C. Winsløw og Johan Clemens Tode, Professor og Medicinalfor- fatter, alle Folk, der havde modtaget deres første kirurgiske og prak- tiske Undervisning i og ved Barberstuen. 1783, 4. Dec. lod nævnte Over-Hospitalskirurg Frederik Christian Winsløiv ved det kongelige Frederiks Hospital sig introducere i det kirurgiske Amt og erlagde det sædvanlige Gebyr251). Han blev Professor ved kirurgisk Akademi 1785 og Hofmedikus 1801. Med Oprettelsen af Frederiks Hospital 1756 og Fødselsstiftelsen 1759 tog Tingene nu en anden Retning. Ved Hospitalet ansattes der en Del Kirurger i Egenskab af faste Læger, ligesom ogsaa »tvende Studiosi Chirurgiæ eller saakaldte Svende«, mod frit Underhold og en mindre Løn, og det var navnlig disse, der her, ved det fyldige Materiale, Hospitalet formentligt afgav, fik en gunstigere Lejlighed til at erhverve sig den praktiske Øvelse, end de i Barberstuen sporadisk optræ- dende Tilfælde kunde give dem. De Kirurger, der ønskede Ansættelse i Provinserne, blev det paa- lagt at søge den ny oprettede Fødselsstiftelse, for at de derved kunde erhverve sig »fornøden Kundskab og Indsigt i Jordemoderviden- skab« 252). I det hele taget faar man, efter disse to Anstalters Fremkomst, det Indtryk, at Grunden nu saa smaat skrider bort under Barber- kirurgernes Institution. Trods den nye Læreanstalt, Anatomitheatret, den ændrede Undervisning og den deraf flydende Udvikling af den videnskabelige Kirurgi, staar Institutionen desuagtet urokkelig og fast, fordi Svendene, ogsaa efter Læretiden, ikke kunde faa Anvendelse for deres Færdigheder andre Steder end hos Barbererne og Regiments- kirurgerne, og deres selvstændige Virksomhed sluttelig kun kunde blive henholdsvis Amtsmester eller Regimentskirurg eller begge Dele i Forening. Nu derimod da der aabnede sig Adgang for dem til An- 8