Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
119 Amtet og af disse 3 Mestere indenfor den Tidsfrist af 4 Aar, som Plakaten levnede de Kandidater, der alt havde paabegyndt deres Studier; den traadte nemlig først i Kraft 1842. Ganske naturligt smeltede Amtet nu ind, ved dets endelige Afgang 1. Jan. 1862 var der saaledes kun 2 Mestere foruden nogle faa Mesterenker tilbage. Til den Reform af Lægevæsenet, som ved Forordningen af 30. Jan. 1838 fandt Sted, knytter der sig en af daværende Oldermand H. Wilster under 28. Sept. 1836 afgiven Erklæring. Spørgsmaalet om at udelukke de ustuderede fra Adgangen til det kirurgiske Akademi, var den Gang brændende, Tiden kommen, at der maatte indtræde en Forandring af det bestaaende Forhold, som ogsaa særlig til- stræbtes af de studerede Læger. Paa den anden Side var Amts- mesternes Lægestilling, ved Plakaten af 13. Okt. 1786, saa grund- fæstet, at der ikke let kunde rokkes ved Stillingen, saalænge Amts- mesterne iøvrigt skøttede om at bevare den. Et ikke ringe Hensyn til Amtet var der saaledes at tage fra de Herrers Side, som havde med Sagen at gøre, og det har sikkert været dem magtpaaliggende, at Amtet stillede sig imødekommende. Paa Imødekommenhed skortede det ikke heller, naar Amtet ellers til Gengæld kunde opnaa en Indrømmelse, som særlig laa det paa Hjerte nemlig Udstedelsen af et Forbud mod, at der i Fremtiden gaves flere Frimesterbevillinger. Til den Ende udstedte Oldermanden ogsaa, rimeligvis paa Foranled- ning, nævnte Erklæring, der lød saaledes: „2lt ber fra £augets Sibe iff o funbe være Xloget imøb at, faafremt t ^remtiben fif ^eoilling fom Amterne maatte opgioe deres Het til almindelig £<rgeprajis, og at fom fyeraf en egen Jltnteeyamen vtlbe være at foretræffe før ben fulöftcenbige cbirurgiffe (gyamen, maa vi paa bet 23eftemtefie antage. D. 28. Sept. 1836. Paa Degne Wilster, 256) p. t. (Dlbennanb." Som bekendt skete der i den Retning ingen Forandring, de da- værende Amtsmestere bibeholdt deres Praksisret og der nægtedes ikke Svendene Adgang til at erhverve sig Bevilling som Frimestere.