Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Conrad Vilhelm Schwartzacker, Bevilling som Barber 1826, be-
styrede Enken Grabaus Amt og praktiserede paa hendes Vegne.
J. Sixtus var Medlem i Henhold til kongelig Bevilling.
Frederick Gotfried Friese og Johan Christian Gottlieb Biørn blev
ligeledes Medlemmer, 30. Okt. 1823, ved kongelig Bevilling af 12. Juni
1823 ifølge det Tentamen, som Biørn 12. April og Friese 7. Okt.
s. A. havde underkastet sig ved det kirurgiske Akademi. Ved den
dem givne Bevilling havde de erholdt Rettighed til medicinsk og
kirurgisk Praksis og derved tillige paadraget sig de samme Rettig-
heder og Pligter som andre Amtskirurger.
K. G. Friese var født i Slesvig By 14. April 1780. Købte et Amt
i Kjøbenhavn og fik Licens paa 3 Aar, ifølge kgl. Resolution af 19.
Dec. 1814, med Forpligtelse til at tage Eksamen. Søgte dog stadig
Udsættelse hermed, indtil han, ved den anførte Bevilling af 1823, fik
Tilladelse til at praktisere under en Læges Tilsyn. Døde paa Chri-
stianshavn 2. Feb. 1849.
L. C. G. Bjørn fødtes i Kjøbenhavn 1778. Blev Eskadronskirurg
ved Husarerne, deltog som Skibskirurg i Slaget paa Rheden, hvor
han blev saaret. Fik Bevilling som Frimester, dog uden Ret til at
holde Svend, den 17. Dec. 1802. Købte et Amt 1816 eller 17 og
boede i Larsbjørnstræde. Døde 15. Aug. 1851.
Af og til forefaldt Tilfælde, hvor en og anden Studiosus chi-
rurgiæ fik Tilladelse til for en Tid, 1 å 2 Aar, at drive det ham
tilhørende Amt, medens han forberedte sig til Eksamen. Fik han
ikke denne inden det angivne Tidsrum, træffer man ogsaa, at der
er indrømmet en saadan Studiosus Forlængelse af Fristen. Om en-
kelte af disse Studerende gælder det, at de tog Eksamen som f. E.
F. J. Lange og C. B. Wittenberg, for andre, som Friese, Bjørn og
Kirurg P. F. Bechmann, at de undtagelsesvis fik Bevilling uden Eksamen
og endelig for adskillige, som Reiteburg, Carl Mangold, Joh. Diderick
Hansen m. fL, at de aldrig naaede saavidt. Mangold søgte 1. Nov. 1820
om at blive Frimester og er formodentligt blevet det. Hans Wilster
vandt under 6. April 1824 Borgerskab som Frimester med Ret til at
holde en Svend og en Dreng, altsaa godt 5 Aar førend han blev
Amtsmester.
Ifølge G. Franckenaus Beretning var der i hans Tid indtil Ilde-
branden 1728 over 100 kirurgiske Kandidater, med Eksamen for det
medicinske Fakultet, bleven gjort til Amtsmestere. (H. P. Selmer i
Akadem. Tidendes 1835, S. 98).