Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

141 omtalt, af Barber- og Frisørforeningen af 25. Febr. 1861. Gennem disse er det os da muligt at faa et Indblik i Forholdene i den sidste Halvdel af Perioden, det vi saa haardt maa savne for den første Halvdels Vedkommende. Fra den allerældste Tid har der dog næppe været ført nogen Forhandlingsprotokol, dertil var Skrivekunsten ikke almindelig nok, og det ses ogsaa af Fortegnelsen over Lavets oprinde- lige Ejendele, at den ældste Protokol var fra 1633, saa der faktisk er et Tidsrum af 127 Aar, fra hvilket der ikke foreligger noget skrift- ligt overleveret. Da tilmed sidstnævnte Protokol er bortkommen, kan til Tidsrummet yderligt føjes 97 Aar. Idet vi mangler denne Protokol, er vi saaledes ikke i Stand til at kunne erfare noget om hele den mellemliggende Periode indtil Enevoldsmagtens Indførelse og de første 70 Aar under den absolutistiske Regeringsform. Barberlavet, der jo altid var stærkt beskyttet, ogsaa fra dets første Dage, har næppe under- gaaet store Svingninger under det forandrede System, Forandringen har maaske næppe været følt, saa der er Grund til at tro, at det Billede, som de forhaandenværende Protokollers Indhold tegner af det indre Liv, af Skikken og Brugen, ikke er meget væsentforskelligt fra de foregaaende Perioders og navnlig ikke fra den umiddelbart foranliggende. Lavet kaldtes i den største Del af Lavsperioden ogsaa for Bar- beramtet og denne Benævnelse er langt den hyppigst anvendte. Amt er det tyske Ord for Embede, der betød Haandværk, og ved en Em- bedsmand forstod man i Middelalderen en Haandværker, i dette Til- fælde altsaa en Barber. Et Medlem af Lavet kaldtes Amtsmester, Amtskirurg, tillige en Overgang i Slutningen af det 18. Aarhundrede Stadskirurg. Ved Siden af at tjene som Betegnelse for et af Staten indstiftet og ved Privilegier og Artikler ordnet og fæstnet Fagsamfund, udgjorde »Amtet« tillige en Domstol, for hvilken saavel Mestere som Svende havde Ret og i visse Tilfælde ogsaa Pligt til at indanke og faa paa- kendt Spørgsmaal og Sager, der opstod af gensidige Uoverensstem- melser mellem de paagældende og i den ene eller anden Parts urigtige Forhold til Amtsbrug og Lavsartikler. Amtet udgjordes af de herværende Mestere med deres Svende og Læredrenge, sammenknyttet til ét afsondret Hele, bundet ved Fag- fællesskabet og de særskilte Bestemmelser. Det var som en Ramme, der paa samme Tid begrænser og skiller og hvortil man, for at komme der indenfor, skulde formelig skrives ind og ligeledes, for at