Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
var disse Parter imellem, var Skiltningsmaaden, at Artilleristerne
hængte et Barberskilt ud, hvorved de mer og mindre ufrivilligt an-
tydede at være Barberer af den rette Farve, Medlemmer af det privi-
legerede Barberlav.
For paa en Gang at sætte en Stopper for dette Uvæsen og mere
andet og for ogsaa at gøre en Indrømmelse til de betrængte Artilleri-
barberer besluttede Amtet, ved dets Oldermand Math og dets Bisid-
dere Grabow og Westphal, under 20. Febr. 1804 at indgaa med en
Ansøgning til Kongen.
Amtet ansøgte om 1) at det maa blive paalagt de borgerlige Ar-
tillerister, som er uberettiget til at holde Barberstue, at have et malet
Skilt ligesom Frimesterne, 2) at de ikke maa holde Drenge, da saa-
danne spilder den Tid, de staar i Læren, da denne i Fremtiden ikke
er dem til nogen Nytte, fordi de mangler Theori og Praksis i det
kirurgiske, 3) at det maa blive dem og Frimesterne forbudt at be-
fatte sig med Aareladen og Tænders Udtrækning, 4) at ingen flere
Barbersvende maa antages ved det borgerlige Artilleri samt 5) at
Mulkten for uberettiget Barbering og uberettiget Skilteudhængning
maa blive forhøjet, siden de her forelagte Domme udviser, at den
nu bestemte Mulkt har været uden Virkning.
Der vedlagtes Ansøgningen Udskrifter af en Række Domme, der
i de sidste 5—6 Aar var overgaaet Artillerister og andre Fuskere for
Indgreb i det kirurgiske Amts Rettigheder.
Som Bemærkning til det første Punkt anførtes »at det Alminde-
lige bliver bebyrdet og bedraget ved at saadanne Personer, som for-
mener sig at have Ret til at barbere, udhænger Skilte, hvorved deres
Medborgere forledes til i Sygdomstilfælde at søge deres Assistance.
Disse Personer, der ved at gaa ind under det borgerlige Artilleri eller
som ved at erhverve Bevilling som Frimestere derved har faaet Ret
til at barbere, har kun taget den befalede Svendeeksamen, men ikke
den akademiske kirurgiske Eksamen. Desuagtet paatager en Del af
disse sig at kurere de syge, der søger dem, fordi de har hængt Skilt
ud, og foraarsager ofte den syges Død paa Grund af deres Ukyndig-
hed, ligesaa havde ogsaa adskillige af dem Medicin staaende i deres
Vinduer for derved at tilvende sig Publikums Næring. Amtet hen-
stiller derfor om ikke disse barberende Artillerister og Frimestere
bør have et særskilt Skilt, malet, med Paaskrift:
Barberer — vedkommendes Navn,
Og derunder: borgerlig Artillerist (eller Frimester).