Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Fra Wien indløb der 1730 en Redegørelse til Amtet angaaende
de derværende Barberers Proces med Apothekerne, ledsaget af en
Anmodning om at lade Redegørelsen gaa videre til Barberamtet i
Stockholm. — Samme Aar indgav Enken Md. Wendell en Skrivelse
til Amtet om Laan paa hendes Amt, for at skaffe Penge til hendes
Mands Begravelse og til Husleje. Amtet foretrak at imødekomme
hende, ikke ved at laane den begærede Sum paa hendes Amtsbrev,
men ved at yde hende et kontant Laan paa 30 Rdl. paa et halvt
Aar imod at hun udstedte en Obligation. — Fra s. A. findes lige-
ledes et Brev indført, rettet til Mr. Lambert Engvois i Kolding, som
Svar paa en Anmodning fra denne om at faa en Discipel indskreven
i Kjøbenhavns Barberamt. Hertil er Oldermanden ogsaa villig, men
fordrer først Fødselsattesten forevist og Indskrivningsgebyret erlagt.
Samtidig benytter han Lejligheden til at minde Engvois om, at denne
staar i Gæld til Amtet med 8 Rdl. for hans sidst udlærte Discipel,
for hvilken han endnu ikke har betalt Indskrivningspengene. — Kort
Tid herefter begærede en Barber i Christiania sin Lærling udskreven
af Amtet, skønt han ikke var indskreven, altsaa ind- og udskreven paa
samme Tid. Af Hensyn til Lærlingen »for ikke at hindre ham i
hans Lykke«, som det hedder, gik Amtet ind paa Anmodningen. —
Paa samme Tid, Marts 1731, fik Christian Winecke tildelt sin Be-
stalling som Kongens Jagtbarber, hvilken forelæstes Amtet og ned-
lagdes i Amtsladen. — Den 29. Maj s. A. valgtes for anden Gang,
G. Pøbel til Oldermand. »Amtets store Hengivenhed har bevæget mig
til at modtage Hvervet og ved Guds Naade og hellige Bistand haaber
jeg ogsaa at kunne lede det«. — I 1732 ydede Amtet forskellige
mindre Pengegaver, blandt andet til de Brandlidte i Frauenstein i
Sachsen 2 Rdl., til en fattig Enke 2 Rdl., til en fordreven Præst 4
Rdl. o. m. — Samme Aar besluttedes ogsaa at udlaane af Amtsladen
100 Rdl. paa en Veksel, da »det er bedre at anbringe Pengene, end
at lade disse ligge frugtesløse hen uden Udbytte«.
Joachim Ziehlefeldt indsendte under 23. Nov. 1732 en Ansøgning
til Kongen, om denne vilde forunde og tillade ham at maatte med
sine egne Hænder ernære sig af Barberprofessionen, indtil han kunde
bekomme noget Amt tilkøbs. Han anfører at have tjent ved Kron-
prins Frederiks Regiment og at have været hos Regimentsbarber
Poppelman for Barbersvend. Nu er han her i Staden indtraadt i
Ægteskab og har tilkøbt sig en afbrændt Husgrund, som han agter
at lade bebygge; men han har intet at fortjene og maa daglig sætte
13*