Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

189 skreven umiddelbart før hans Død og efter hans Diktat. Skrivelsen lyder saaledes: „fjoYfornernnte og funfterfafyrrte Chirurgi, Ølbermartb og fantflige Wteftere ubi barbeer 2lmteb! Saafom jeg befinder mig meget fvag og allerebe fyaver opnaaeb 78 2lar. 2Jø(j og fyaver vcereb ZHefter ubi 2lmteb i 2Iar 09 jog nøbig vilbe at mine fonter ffulle gaa fra mit fyutø og arrtbf, (piffet vilbe geraabe berib fom amtet) efter min T>øb befommer til ftor Sfabe, naar alle mine fyavenbe fonber gaar fra fyujjet. 3eg og befinder af be barberer ambteb anernaafcigft mebbelte Privilegier børes (2. at afbøbe ZUefteres (Enfer og Børn maa nybe ambteb og fyotøe dygtige Svertne. Da faa jeg bøerfen fyar Kone og 23ørn; men berimob en Slmtsmefters Sal: Andreas Baltzers Matter, navnlig Anna Bentzen, fom pact ntin Kones Vegne er mig nærmeft paarørenbe, og min fl. fjuftrus Søfterbatter, ja enbog ubi 16 famfulbe 2lar fyaver ide ateene forre= ftaat) mit fyuufc, mens enbog været elffeb fom mit <£get barn for fyenbes Slik tigfyeb og ftore beoiifte Sjeneffe. 2IIt faa beöer ieg at bet respektive Slrnbt, at fyun effter min Døb ntaa paa et 2lars CEiib eller og inbtil Stiftet effter mig fluttes, nybe barns Het efter 2lmts articlerne, paa bet at Heeringen icfe j?al gaa fra butøet og amtet). 3eg fortaber at be velfornemme 2lmfs Srøbre icfe er fyørimob, mens bet ffrifftligen tillader, allerfyælft fibert fyurt er en 2(mbts ZHefters Datter fyr af Byen; ieg venter fyerubi beris famtyffe og ftebfe for= bliver fyøYførncmme og funfterfarne Chirurgi etc." Amtet tillod Jfr. Benzen at blive ved P. Heins Amt indtil Nyt- aar 1734. Den 18. Juli 1735 forelaa en Opfordring fra Herlufholms Skole om at tage Lodder i et til Fordel for Skolen oprettet Lotteri. 3 Lod- sedler toges. Ved Røbeis Død valgtes 19. Septbr. 1736 Martin Labes til Older- mand og Joh. Hinrichsen til yngste Bisidder. Det sidste Valg gav i øvrigt Anledning til Fortrydelse, idet Chr. Sievers mente sig forbi- gaaet, hvorfor han truede med at forfølge Sagen og melde det til Øvrigheden. En egen Sag havde Amtet til Behandling 5. Oktbr. 1737. Der var nemlig indløbet en Henstilling fra Simon Crüger om at yde en Almisse til en Mand, hvem Md. Thambsens Søn havde aareladt. Manden havde, som Følge af Aareladningen, »maattet udstaa meget i sin Arm, saa han i sin elendige Tilstand ikke kunde fortjene sit