Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

199 ham, der paa Grund af Alderdom havde maattet sælge sit Privi- legium, da han ikke kunde ernære sig deraf, ikke blot denne Gang en mild Gave men endog hvert Aar en lille Pension af Amtsladen. Han paaberaabte sig den ynkelige Tilstand, hvori han ved den an- førte Omstændighed befandt sig. Amtet skænkede ham engang for alle 10 Rdl., hvorhos dette betalte (hans?) Prokurator, B.s, Regning af Amtsladen med 13 Rdl. 12 Sk. Begge disse Kirurger findes nævnt under »Eneretsbevillinger«. Vi nærmer os nu den Tid, hvor Older- manden i Kirurgamtet lader sig kalde Senior Collegii og, i alt Fald, Bisidderne Assessores Collegii. Det er allerede bemærket, at Older- manden gentagne Gange har benævnet Amtet »Kirurgernes Kollegium«, hvor der har været Tale om danske og norske Provinskirurgers Ind- skrivning i dette, og den samme Betegnelse findes ogsaa udenpaa Protokollen fra 1750. Udenfor Amtsledernes snævre Kreds træffer man egentlig første Gang paa Benævnelsen Assessorer som Overskrift paa en forøvrigt karakteristisk Henvendelse til Amtet fra Barbersvend, senere bekendt Amtsmester J. C. Rahtsack, idet han retter den »til Oldermanden og samtlige Assessorer«. Henvendelsen eller maaske rettere Anklagen lyder saaledes: »Jeg har i nogen Tid haft den Ære at opholde mig paa Susten- tation hos Hr. Bergau og under den passet hans Stue behørigt og paa bedste Maade. Nogle Gange har Hr. B. venligt bedet mig om at brænde og accomodere hans Haar, hvad jeg ogsaa altid har paa- taget mig med den største Tjenstvillighed; men da han sidstleden Torsdag, med alvorlig Mine og et haardt Eftertryk i Stemmen, bød mig: »Kom han herhid, han skal brænde mit Haar!« ansaa jeg det som en Befaling og afslog med venlige Ord hans Bud, idet jeg sagde: »Naar De beder mig derom, vil jeg gerne gøre det, men ikke naar De befaler mig det, jeg mener det ikke er et Arbejde, en Svend er forpligtet til at udføre,« hvortil Hr. Bergau svarede: »Naar I ikke vil gøre, som jeg befaler Jer, saa har jeg heller ikke Brug for Jer.« Jeg bad ham nu ikke kalde mig for I, men han gav mig til Svar: »I er endnu en Dreng og ikke værd at traktere bedre.« Da han nu paa denne Maade gav mig min Afsked, gik jeg bort, men da jeg kom i Tanker om, at jeg for nogle Dage siden havde laant ham en Barberkniv, vendte jeg tilbage igen og begærede denne, men han sagde: »Jeg kan ikke mindes, jeg har faaet en Barberkniv af Jer og dog, forholder det sig saaledes, kan I tage en af mine.« Ingen af