Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
og intelligent Oldermand, han skrev saaledes en overordentlig smuk
om end kunstfærdig Haandskrift, hædredes paa forskellig Maade ved
sin Afgang. Dels omtales han anerkendende for sit Arbejde i Amtets
Tjeneste og sin gode Regnskabsaflæggelse og dels besluttede Amtet
at skænke ham en Gave for hans Flid og Møje, bestaaende af en
Sølvpokal til Værdi af 30 Rdl. Det overdroges Muth at lade samme
udføre og i Forening med Bisidderne at overrække den til Siemssen.
Den endnu bevarede Regning udviser, at Pokalen var indvendig for-
gyldt og kom til at koste 42 Rdl. Siemssen fik imidlertid næppe
megen Glæde af denne, da han døde inden to Maaneder efter at dens
Anskaffelse var besluttet. Distriktskirurg paa Amager F. G. Baur-
meister, købte Siemssens Amt og optoges i Amtet 6. Febr. 1796.
Baurmeister kom efter Læretiden til Kjøbenhavn og blev Volontær
paa Frederiks Hospital under N. Kölpin, som var første Kirurg. 1776
blev B, Kompagnikirurg ved Livvagten til Fods og 1785 Eskadrons-
kirurg ved Livvagten til Hest. 1790, 8. Oktober flyttede han til
Taarnby, 18. Maj 1820 døde han. Hans Enke ejede Amtet paa Chri-
stianshavn indtil sin Død 26. Juni 1746, og lod det bestyre af en
Svend.
Z. Fraenckel optoges 28. Septbr. 1797 og havde købt et af de
ledigværende Amter. Han kom her til Byen 1792, blev Skibskirurg,
Student 1795, Kompagnikirurg ved Artilleriet 1796, Bataillonskirurg
1801, Distriktslæge 1813 til 1818; var Tandlæge, udnævntes 1824 til
Krigsraad og døde 2. Juli 1836.
Paa en Anmodning af 18. Marts 1798 til Magistraten om Entré-
billetter til Bal paré en Domino, havde Amtet faaet udleveret 4 Stykker
til Fordeling blandt Mesterne. Samme Aften, som dette bekendt-
gjordes, oplystes det, at Lavsartiklerne var udsolgt. Da der altsaa
skulde foranstaltes et nyt Oplag, ansaa Oldermanden det for nød-
vendigt at foretage en og anden lille Ændring i disse, som bedre
passede med Tidens og Forholdenes Krav. Det overdroges Older-
manden og Bisidderne at foretage de nødvendige Forandringer. Der
findes næppe noget om konfirmerede Lavsartikler fra dette eller et
senere Tidsrum, saa de bestaaende Artikler er sikkert uforandret
gaaet i Pressen.
I 1797, den 8. Aug. blev der af Magistraten afkrævet Oldermanden
Afgifter, som det formentes at Amtet skulde svare til Amfiteatrets
Vedligeholdelse. Som Svar herpaa indsendte Oldermanden følgende: