Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

----— 213 Der hengik nu et Tidsrum af godt 8 Maaneder, førend det føl- gende Møde afholdtes, det skyldtes dels Krigsurolighederne i For- aaret 1801 og dels Underhandlinger med Stathauptmanden. Den 6. April Kl. 11 om Formiddagen blev der af Kancelliet givet Older- manden Befaling til, at Amtet daglig skulde afgive saa mange Kirurger som muligt til at foretage Forbindinger paa Kvæsthuset og Frederiks Hospital. Da Svaret skulde foreligge inden Kl. 4 samme Dag, var Oldermanden nødt til at ordne Sagen alene med Assessorernes, Bi- siddernes, Hjælp. Disse tre bestemte, at 8 af Mesterne skiftevis skulde gøre Tjeneste. Dagen derpaa modtog Oldermanden den Med- delelse, at fire af Mesterne var forsat til Kvæsthuset og fire til Fre- deriks Hospital, hvor han havde at melde sig for at erfare de nærmere Bestemmelser. Begge Steder gaves imidlertid til Svar, at naar der havdes Brug for Amtsmesterne, skulde disse nok blive underrettede derom, hvad ikke var sket indtil den Dag, Mødet holdtes 29. Juni 1801. Endnu samme Dag, den 7. April om Middagen, kom der Befaling til, at 2 Kirurger daglig skulde være ved Slæbestedet ved Kvæsthusbroen for at føre Kontrol med 3ianspoiten fia Far- tøjerne, hvilket Oldermanden i Henhold til Gaarsdagens Tilbud fia hans Side ikke mente at kunne gaa ind paa, da han i det hele havde strakt sig, saa langt han kunde. Han havde imidlertid i sin Skrivelse fra igaar givet Anvisning paa nogle Kirurger, som levede af deres Praksis (alene?) og af disse anført dem, der uden Byrde kunde anvendes til denne Tjeneste. Blandt andet nævnte han 4 Overkirurger ved det Asiatiske Kompagni. Paa denne Henstilling havde Oldermanden ikke modtaget noget Svar. Da Krigscentret i Marts 1801 nærmede sig Kjøbenhavn ved den engelske Flaades Opsejling og alle, som Oldermanden bemærker, søgte at gaa Regeringen til Haande med at hjælpe denne i Foisvaiet mod Britterne, mente han, at det ogsaa var Amtets Pligt at ti æde til i Overensstemmelse med dets Kald, idet han fandt det ligtigere, at Amtsmesterne deltog i Forsvaret som Kirurger end at trække paa Vagt i Gevær, hvortil allerede adskillige af Mesterne var udkomman- deret. Han udfærdigede derfor efter Aftale med Bisidderne følgende Skrivelse til samtlige Amtsherrer for at høre deres Mening herom: P. M. Da 2IIt giør fig Umag for at gaae Hegeringen til fyaanbe, veb benne foreftaaenbe Krig meb Ængelsmanben, faa troer Pit Unbertcegnebe at og burbe