Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

-----------------------------—— . . ——- 227 1789, blev Kompagnikirurg, Skibskirurg, Eskadronskirurg og endelig i Aar 1800 Bataillonskirurg i den norske Hær; døde 4. Maj 1846 i Bergen. J. L. F. Wagner blev optaget i Lavet 24. Nov. 1806. Han kom til Kjøbenhavn Aar 1800, foretog flere Rejser som Skibskirurg, købte C. H. Krügers Amt og døde 5. Juli 1838. J. C. Solle, der havde lært hos sin Fader Amtsmester J. C. Solle, bestyrede vistnok sin Moders Amt indtil Foraaret 1808, da hun døde, og han overtog Amtet. Han optoges i Lavet 6. Maj 1808. Den 25. Febr. 1796 nægtede Magistraten hans Moder og to Amtskirurger Til- ladelse til at holde Barberstuer tvende Steder, indtil de, som af dem i deres Ansøgninger anført, kunde faa deres afbrændte Boliger igen opbygget. Md. Solle boede Foraaret 1806 ved Gi. Strand Nr. 248. — Den 27. Marts 1809 blev der gennem Sundhedskollegiet tilstillet Amtet en kgl. Resolution af følgende Indhold: »Skulde noget Mandfolk eller Fruentimmer, som findes behæftet med venerisk Tilfælde, føre Anke over, at Smitten er dem paaført af nogen Person, som de bestemt kunde angive, saa bør saadan Anke meddeles Politiet for at samme i Overensstemmelse dermed kan foran- stalte den fornødne Undersøgelse.« Denne Resolution blev meddelt Oldermanden til egen Efterret- ning og til Bekendtgørelse for alle nuværende og fremtidige Amts- kirurger her i Staden. Adskillige Ansøgninger foreligger i denne Periode til Erklæring af Oldermanden fra Mænd, som søgte om at maatte anlægge Barber- stuer, nedsætte sig som Frimestere eller fungere som Amtskirurger. Tillige søgte ret almindeligt Amtsejere om Udsættelse et eller to Aar med at tage Eksamen, efter hvilken Frist Udsættelsen paa fornyet Ansøgning ofte fornyedes. Disse Ansøgninger, hvortil Oldermanden skulde erklære sig, rettedes direkte til Kongen. Ofte kneb det for de ny Amtsmestere at betale Amtsindskudet, saa der blev ogsaa i den Henseende søgt Udsættelse. Det var i det hele taget ikke saa lidt af en Trængselstid for Amtet, paagaaet som dette blev af de mange, der nu, særlig efter Fremkomsten af Forordningen af 21. Marts 1800, søgte om de nævnte Frimesterbevillinger som Frimestere. Hertil kom Virkningen af Forordningen om det kirurgiske Akademi, hvorefter kun kirurgiske Kandidater kunde blive Amtsmestere, og endelig de usle økonomiske Tilstande, som raadede her i Landet den første Fjerdedel af det 19. Aarhundrede. I et Opgør over Lavets finan-