Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Død. Den samlede Sum skulde indkomme ved, at hver Frimester ydede et Bidrag af 50 Rbd., der enten skulde betales straks eller med 10 Rdl. om Maaneden. Frimesterretten skulde saa bortfalde, og Frimesterne erholde Borgerskab som Mestere (Amtsmestere). Til Gengæld for den Godtgørelse som Frimesterne skulde yde, maatte det være dem tilladt at kaldes Mestere, at udhænge Skilt med 3 Bækkener, dog af Frimesterskiltefaconen, for ikke at forveksles med Amtsmester- eller Lægeskiltet, og at holde saa mange Folk, som deres Bedrift krævede. Om denne Plan var begge Parter, Amts- som Frimestere, blevet enig, fra begge Sider dog paa det Vilkaar, at Lavet ikke frigaves, men at den, der vilde erhverve Mesterret, maatte have staaet i Lære og tjent det befalede Antal Aar paa Amtet, for en Indfødt 4, for en Udlænding 6 Aar. Paa Listen, der cirkulerede blandt Frimesterne, blev der imid- lertid kun tegnet 2000 Rdl., og da Afløsningen af 20 Mestere vilde beløbe sig til 3000 Rdl., greb Oldermanden den Udvej, at anmode Kommunen om et Laan paa 1000 Rdl., der da skulde afdrages af de ny tilkomne Barbermestere med 150 Rbd. hver, indtil Gælden var betalt; løvrigt foreslog Møller, at Afgiften forblev staaende og at den for Fremtiden maatte tilfalde Lavets Kasse, og grundlægges som en Fond for trængende Enker. Sluttelig mente han, hvis hans Plan vandt Magistratens Bifald, at Frimesterret ikke mere maatte kunne erhverves. Lavet skulde sortere under Bestyrelse af Oldermanden og Bisidderne og Magistraten havde saaledes ikke andet med dette at gøre end at resolvere paa Ansøgninger og meddele Borgerskab. Alle Processer om Folkehold og deslige vilde for Fremtiden bortfalde. »Svendeeksamen burde afskaffes, men i dens Sted foretages en Svendeprøve i Overværelse af Oldermanden og Bisidderne, uden Magistratsmedlem og uden Stadsfysikus. Med Hensyn til Borgerskabsgebyret for de unge Mestere, da maatte han bede Magistraten at betænke, at Flertallet af disse er ufor- muende, hvorfor Gebyret gerne skulde ansættes saa lavt som muligt.« Hvilket Svar Amtet har modtaget paa denne Ansøgning skal lades usagt, Kendsgærningen viser, at der ingen Forandring skete i de bestaaende Forhold. Frimesterinstitutionen ophævedes ikke og Lavet forblev uanfægtet indtil Lov af 29. Dec. 1857 fældede det, saavel som alle andre Lav.