Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
I 1879 skete der dog en Lempelse heri, idet det bestemtes, at
Bestyrelsen i saa Fald var berettiget til at lade ham vedblive at være
i Foreningen til førstkommende Generalforsamling.
Indrømmelserne gik videre, da det i 1882 blev tilladt L. F Naur,
r der var flyttet over paa Frederiksberg Grund, vedblivende at være
Medlem, dog kun paa de Betingelser som Bestyrelsen for Frederiks-
berg Hospital havde stillet. Noget lignende skete i 1886 da J. A.
Seerup var flyttet til Valby og i 1887, da C. F. Rasmussen flyttede
til Hellerup. Førstnævnte maatte dog give Afkald paa frit Hospitals-
ophold. J. C. Restorff, der i 1894 flyttede til Jylland, fik Lov til at for-
blive i Foreningen.
Den 31. Juli 1884 aabnedes Adgang for Barberer paa Frederiksberg
til at blive Medlemmer af Foreningen. Der stilledes dem en Tidsfrist
af 3 Maaneder, men forholdsvis kun faa benyttede sig straks af Lej-
ligheden.
Foreningens Formaal var oprindeligt, som det senere og nu
omtrent ordret forblev og er, at værne de faglige Interesser, at
skabe en Stiftelse, at pleje det kammeratlige og dyrke det selskabelige
Moment.
Om Medlemmernes Forhold i og til Foreningen og om Foran-
dringer i og Tilføjelser til dennes Love kan følgende Bestemmelser
nævnes. — Ethvert Medlem modtog Loven i to Eksemplarer, hvori
han i det ene med sin Underskrift skulde forpligte sig til at over-
holde Lovens Bestemmelser. Dette Ekspl. blev overgivet til For-
manden, medens han selv beholdt det andet, der for ham blev
at betragte som Medlemsbrev. En Svend eller Lærling maatte ikke
antages, uden at han havde et Afskedsbevis fra sin sidste Mester,
for saa vidt denne var Medlem af Foreningen. Denne Bestemmelse
er i øvrigt en Overlevering fra Lavstiden.
I Tilslutning hertil blev det 11. Maj 1868 paa Forslag af H. L.
Voigt vedtaget, at »naar nogen vil antage en Svend eller Dreng, der er
eller sidst har været i Kondition hos et Medlem af Foreningen, da har
Antageren, enten personlig eller ved et andet Medlem, at henvende
sig til vedkommende Principal, saafremt der ikke medbringes Afskeds-
bevis fra sidste Principal«. Medlemmerne var forpligtet til at lade
deres Lærlinge aflægge en Svendeprøve for Bestyrelsen.
Døde et Medlem eller Medlems Hustru, skulde de andre Med-
lemmer efter Tilsigelse bortbære den afdøde, egentlig den først ved-
tagne af alle Foreningens Lovbestemmelser. Denne Bestemmelse