Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
284 ____________________________________________________________ paa en af Kjøbenhavns finere Stuer, og en ret almindelig Ængstelse greb Barberpublikummet, saaledes at mange enten tog fat paa at barbere sig selv eller lod Skægget staa. Situationen saa i Øjeblikket ikke munter ud for Barbererne i Almindelighed og navnlig ikke for Ejeren af den paagældende Stue, hvor Tilfældene mentes at være opstaaet Hans Forretning blev tildels ødelagt. Sagen havde dog i Virkeligheden kun ringe Betydning, om end Sygdommen, og navnlig den anvendte Behandling af den, kunde være højst ubehagelig. Men Tilfældene var i et hvert Fald kun faa og Smittefaren kun ringe og med deres Forløb var ogsaa omtrent det hele forbi — antagelig for Tid og Evighed. Ængstelsen holdt sig imidlertid og foranledigede Barberforeningen til at indgaa med en Skrivelse til Sundhedskollegiet med Anmodning om, at faa en bero- ligende Erklæring angaaende Skægsygen. Pudsigt er det med denne Sygdom, der med Urette synes at bære Betegnelsen Pest, at skønt den faar Skyld for bestandig at eksistere blandt os, saa er det vist- nok kun meget faa Barberer, som har set Tilfælde af Skægpest, hvis der nu overhovedet findes nogen, selv blandt de ældre og ældste. Aarsagen til dens Opkomst angives forskellig. Nogle mener, al den stammer fra Brugen af Barberpensel, andre fra den fælles Benyttelse af Pudderkvasten. Den satte i al Fald det Spor, at den sidste med Rette, set fra et almindeligt Properheds Standpunkt, næsten er fuld- stændig banlyst. Efter at det i 1873 var ble ven vedtaget, at der for Foreningens Regning skulde udgives en trykt Lærebog for Barberlærlinge, blev det i 1875 besluttet, at antage en Læge til at eksaminere Lærlingene ved de halvaarlige Svendeprøver og i 1888, at Adgangen til Svende- prøven kun kunde tilstedes Lærlinge, der havde staaet i Lære hos et af Foreningens Medlemmer. I 1875 indkom der en Anmodning fra Haandværkerforeningen til Barberforeningen om at denne, i Lighed med andre Lav og For- eninger, vilde udnævne et Medlem som Repræsentant til at indtræde i Haandværkerforeningens Repræsentantskab. Den daværende Formand A. L. Zieseberg valgtes enstemmigt og efterfulgtes ved sin Afgang af H. L. Voigt. 1905 valgtes L. Wiegandt til Delegeret. I Forbindelse hermed skal nævnes, at det i 1878 vedtoges at yde Repræsentantskabet et aarligt Bidrag af 6 Kr. Et Forslag fra Bestyrelsen, om at Rejseunderstøttelsen til fremmede Svende, hvilken