Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

319 5. 359). — Wunder løste Borgerskab 28. Oktbr. 1765. (Borgerskabsprotokollen 1749—1784 i Raadstuearkivet). 287) Baderenken Reinhardts Privilegium paa Baderprofessionen og Ret til at lade barbere konfirmeredes paany 17. Juli 1769. (Chr. d. 7. Konfirmationsprotok. S. 347). 288) Kjøbhvn. Diplom VII. S. 352. 289) Smstds. S. 577. 290) Smstds. S. 637. 291) Kong Christian den Sjettes Laugsarticler. Kjøbenhavn 1748. S. 221. 292) Borgerskabsprotokollen 1749—1784. 298) G. Norrie: Georg Heuermann. S. 9. 299) Jul. Petersen: Den danske Lægevidenskab. S. 289. 300) G. Norrie: Georg Heuermann. S. 9. 301) O. Nielsen: C. F. Reiser: Udebrandshistorie. S. 158. 302) G. Norrie: Smsteds. S. 10. 303) Jurgen Gad har vist ingen Sinde været Medlem af Lavet. 10. Okt. 1785 skulde han have indfundet sig i Mødet med sin Bestalling for at lade sig optage saa- ledes som Lavets Love bød, men han udeblev, hvorfor Amtet besluttede, at stævne ham for Øvrigheden. Senere høres der intet til ham. 304) Afdøde H. L. Voigt, mangeaarig Formand i Barber- og Frisørforeningen af 25. Febr. 1861, eftei’lod sig 49 forskellige Bilag, Skrivelser, Attester, Regninger ni. m. Lavet vedrørende, hvoriblandt ogsaa nævnte Kvittering forefandtes. Samlingen overgik ved Voigts Død til Foreningens Arkiv. 305) Denne og adskillige flere Oplysninger vedrørende Amtskirurger i Tiden fra 1786 til 1838 er hentet i Kristian Carøes: Den danske Lægestand. København og Kristiania 1905. Denne Note, hvis Nummer ikke er indført i Teksten, refererer sig til S. 207 L. 16 frn. om Amtsrnester Chr. Almiss. 801) Stempeltaksten er den oprindelige. Oi'dlyden af Svendebrevet er ogsaa den op- rindelige Dato af Maj 1813 i Følge Protokollen. Nærværende er Kopi af afdøde Læge Hennings Lærebrev, der velvilligst af Boet er overladt Forfatteren af denne Bog. 802) Hennings er født 18. April 1814 i Kjøbenhavn. Kirurgisk Eksamen 1838. Boede senere som Læge i Jylland. Var Kommunelæge i Søllerød 1874—81. Flyttede til København sidstnævnte Aar og døde her 14/i 1900. (Den danske Lægest. VI. S. 141). 803) Tentamen var en Prøve, der oprindelig indførtes i det anatomiske Theater af Hensyn til nogle enkelte og fremskredne Elever. Prøven havde, som Jul. Peter- sen fortæller, »intet med den egentlig anatomisk-kirurgiske Eksamen at gøre, men skulde kun dokumentere de unge Elevers Værdighed til at komme i Be- tragtning ved Uddelingen af til Anstalten tillagte Stipendier. Eleverne skulde blot vise, at de ikke var uerfarne i Anatomi og Kirurgi.« »Et lignende Ten- tamen« aflagdes iøvrigt ogsaa af unge Ansøgere til militære Skibslægeposter.« (Den danske Lægevidenskab 1700—1750. S. 180.) 804) A. F. Bergsøe: Om Laugsvæsen og Næringsfrihed. København. 1840. S. 33 ff. Otto Müller: Om Laugsvæsen. Khvn. 1840. S. 35 ff. 805) Sammesteds. S. 40 ff. 806) Kristian Carøe: Den danske Lægestand. Supplem. til 7. Udgave. S. 120.