Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
5. 57 L. 1 og 2 frn.: Christoffer Bier afgik ved Døden 20. April 1656. Han døde fattig,
ved hans Død efterlod hans Enke sig 5 Rdl. 3 Mk. 2 Sk. til sine Arvinger.
(Personalh. Tidsskrift 1896 S. 242).
6. 57 L. 36: I de nu tabte Forhandlingsprotokoller for de 32 Mænds Raad S. 771 og
773 staar som en iblandt disse nævnt en Nicolai Boy, rimeligvis Amtskirurgen.
7. 58 L. 7, Notenummer 160): Allerede 18. Feb. 1661 udkom der et kongeligt Forbud
mod, at Barberlavet forhindrede Hof barber og Kirurg ved Pesthuset Georg Petri
i at udhænge Bækkener. (Kjøbh. Diplom. VI. S. 356). En lignende Indrømmelse
som I. P. Ørsted fik, blev der ogsaa, 8. April 1676, (Sjæll. Reg. 1676—78, S. 124)
givet Johan Gynther Veigbers, hvem Christian den Femte 31. Marts 1674 mod
en aarlig Løn af 200 Rdl. udnævnt til Kronprins Frederiks Hofbarber. (Sjæll.
Tegn. 1672—73—74 S. 702). I. G. Veigbers var død inden 19. Jan. 1684, paa
hvilken Dag hans Enke fik Tilladelse til at drive Amtet indtil Mikkelsdag d. A.
(Sjæll. Tegnelse 1683—85 S. 358). Jaqves Heretics afløste Veigbers som Prins
Frederiks Livkirurg. Han fik Paalæg om at træde ind i Barberlavet i Løbet af
3 Aar, saafremt der da blev et ledigt Amt. (Sjæll. Reg. S. 292).
5. 58 L. 7: opbevare 1. oppebære.
» 59 » 6: Ms. Daniel Hagevald eller Hogenwold fik Bestalling som Christian den
Fjerdes Livbarber og Saarlæge 12. Juni 1596. Han afgik ved Døden 16. Aug. 1637
(Meddelelser fra Rentekammerarkivet S. 190). Jacob Hogenwald muligt en Søn
af fornævnte, ansattes som Prins Christians Livbarber og Saarlæge 31. Okt. 1610
og afgik l.Juli 1629. (sammesteds S. 191).
5. 59 L. 3 frn.: Endnu i 1609 og 1620, læs Endnu i 1609, 1620 og i 1669. (Kjøbh.
Diplom VI. S. 503).
6. 60 L. 2: Den første danske Farmakopé er fra Aar 1658.
» 61 » 8 frn. Notenummer 72): I Følge et Kongebrev af 15. Okt. 1695 maatte de
unge Medicineres og Kirurgers »Kur og Lægedom« i Børnehuset kun ske under
Opsigt og Inspektion af Livmedici Ringelman og Franckenov og for Kirurgernes
Vedkommende af Christian den Femtes »lif-kirurgus Henrich Soest oc Hendis
Majst. vores elskelig kiære gemahl Dronningens chirurgus Philip Prescheur*
(Kjøbh. Diplom VII. S. 460).
8. 62 L. 32, Notenummer 177): Jacob v. Aspern var 1699 Feltskær ved et Infanteri-
regiment, 1711 Oldermand for Bartskæiiavet, Kirurg ved Landkommissionens
Kvæsthus. Han begravedes 29. Marts 1715 i St. Petri Urtegaard. (Personalh.
Tidsskr. 1888—89, S. 28).
9. 53 L. 4: »10«- og »12.-Marts«.
» 66 > 21: Læger 1. Lægers.
» 70 » 2 frn.: Stadsfysikus Jfohan ?) Eichel var tillige Viceborgmester i Kjøbenhavn.
» 71 > 5: Denne Skrivelse fremkom paa Grund af, at Barberlavets Mestere skal
have nægtet »at fungere som Pestlæger, fordi Lavsartiklerne kun paalagde den
yngste Mester denne Funktion«. (Carl Bruun: Kjøbenhavns Hist. II. S. 441).
5. 72 L. 4: Rötger Köster eller Küster findes indført i St. Petri Kirkes Regnskabsbog
som begraven 1. Sept. 1711. (Personalh. Tidsskr. 1888—89, S. 18).
6. 80 L. 12 frn.: Paa Foranledning af nogle Kirurger og Apotekere ansøgte det me-
dicinske Fakultets Professor 1731 Kancelliet, om det maatte tillades disse Ki-
rurger og Apotekere efter foregaaende Eksamen at øve medicinsk Praksis i
Købstæderne og paa Landet ligesom andre eksaminerede Kandidater og Doktores