Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Stenhus med hvælvede Kældere paa Hjørnet af Klædeboderne og
Nørregade« 76)> under hvilket der da var en Vinkælder, som efter hans
Fødested fik Navnet Bacharet, altsaa hvor nu Boghandler Hans
Frandsens stilfulde Ejendom ligger. Som Kirurg nød han megen
Anseelse og skal navnlig have gjort sig meget bekendt ved at kurere
Biskop Mathias Foss for en Benskade77). To af hans Sønner Johan
A., død 1677, og Adam Daniel A., død 1709, var begge Kirurger i
Kjøbenhavn. — I 1628 skal der ved Stranden have boet en Bartskær,
Mester Anders, som Christian den Fjerde beskyldte for at have været
Kirstine Munk behjælpelig med Fosterfordrivelse. Han levede endnu
163878). —
Frederik den Tredie sendte i 1652 sin Rentemester en Skrivelse
i Anledning af et Andragende, han havde modtaget af Lavets Older-
mand Sixtus v. M. Andragendet gik ud paa, at Lavet ønskede sig
erstattet, hvad det havde betalt for meget i Landgilde af en Gaard
i Sverrig, som det havde faaet i Pant for en Gældsfordring, Land-
gildet var nemlig ansat højere i Pantebrevet, end det fandtes an-
slaaet til i de gamle Slottes Jordebøger og det, som Lavet skulde
have betalt for meget, drejede sig om en Otting Honning. Forsaa-
vidt nu Lavets Paastand skulde vise sig rigtig, ønsker Kongen, at
Rentemesteren »af det øvrige Kronens Gods, som til Gældens Betaling
er deputered« skal udlægge saa stort et Beløb, som bemeldte Otting
Honning befandtes at være værd79). Vi staar altsaa over for et Til-
fælde, hvor Lavet har maattet forstrække Kongen med et kontant
Laan og som Sikkerhed derfor har faaet Gaarden i Poarps By ved
Helsingborg i Pant. — Ifølge en i 1633 foretagen Taksering af Boder
og Skure ses det, at Albert Bartskær ejede en Bod i Lille Færgestræde
og Peter B. en i St. Færgestræde, hvoraf de henholdsvis maatte svare
5 Sk. og 2 Mk. Desuden maatte Peter B. tillige betale 4 Sk. af sin
Bod paa Østergade, hvori han selv boede. Paa Amagertorv boede
s. A. Mester Kristoffer Bartskær80). — Paa det forholdsvis nyanlagte
Christianshavn fik 1636 Henrik Ditto fsen af Kongen Eneretsbevilling
paa Udøvelse af Bartskærnæring81), desuden fik I. C. Saurins i 1643
Tilladelse til at nedsætte sig sammesteds »og der hans Kunst at bruge
hos hvem, der ham besøger, og begærer ham at bruge«82); men om
han var Barber eller Speciallæge vides, som O. Nielsen bemærker,
ikke. — Af en Liste over dem, der i 1645 blev paalignet Hovedskat,
kan det ligeledes erfares, at der s. A. paa Nytorv boede en Villum
Badskær. I Dr. Laurentius Gaard boede Mester Jørgen Poul Bartsker,