Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52 ■ --- ------------==
Tilsyneladende finder man en Bekræftelse herpaa i et kgl. Brev af
følgende Aar 31. Jan. 1676128).
Med Hensyn til om Skibskirurgerne modtog nogen Løn for deres
Ulejlighed, og da dette kan bekræftes, da af hvem, hvormeget og
under hvilken Form, skal henvises til Eske Bildes Krigsartikler fra
1536, hvori det siges, at dersom nogen saares af Fjenden, saa vil jeg
paa »hans Naades Vegne bekoste hans Badskerløn«129). Nogen Tid
efter at den første Udskrivning havde fundet Sted, bestemtes den
Proviant, der skulde udleveres til Kongens »Prædikant, Bartskær og
Trommeter» og her kan det anføres, at Mr. Jacob Bartskær fra Vor-
dingborg fik udleveret 1 Okse, 2 Svin, 4 Faar, 1 Fjerding Smør og
2 Td. Rug130).
Hvor stor Lønnen var, afhang af Omstændighederne og Formen,
hvorunder den ydedes, var som Prisepenge. Allerede i de nævnte
Skibsartikler hedder det, at Bartskæren tilligemed Underofficererne
skal have dobbelt Bytte. Ligesaa byder Bestemmelsen i Christian
den Tredies Articler af 1551 for de til Island afsendte Tropper131) og
i Skibsartikler fra 1555, i hvilke sidste det nærmere præciseres, at
det dobbelte Bytte skal tages af Kongens og den menige Mands
Part182). I Christian den Tredies Reces fra s. A. hedder det, »dersom
nogen af vore Knægte eller Baadsmænd bliver skudt eller slagne af
vore Fjender, da skal man lade ham hele og det betale af menig
Mands Bytte, paa det Ingen skal blive forsømmet133). Det gjaldt om,
at sikre den Saarede Forbinding, ved paa Forhaand at garantere
Bartskæren Lønnen for sin Umage.
Ved Siden af det Udbytte, som Prisepengene kunde kaste af sig,
har Bartskæren altsaa modtaget sin særlige Betaling i de enkelte
Forbindingstilfælde. Nogen Opgørelse af, hvad Prisepengene kontant
kunde indbringe ham eller hans Ligestillede ombord, forefindes ikke.
Derimod ses det, at Bartskærerne ikke blot har været undergiven
»Bytte«-Lønningssystemet, men ogsaa er hværvede mod Sold i al
Fald de fastansatte ved Holmen. Det fremgaar af et, af Christoffer
v. Stettin, til Frederik den Anden i 1568 indgivet Andragende, hvori
han, der har haft tre Svende ombord paa »Jægermesteren« og i Kam-
pen mistede alle sine Redskaber, beklager sig over, at der i hans
»Besoldning« for udført Tjeneste paa Holmen endnu resterer 226
Mk.184). Hans Tilgodehavende for udvist Tjeneste paa Orlogsflaaden
var efter Herh. og Mansa (S. 209, Anm.) beregnet ialt til 1400 Mk.,
hvilket ogsaa fremgaar af et Brev fra Kongen til Christopher Walken-