Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
56 -------------- det, at Bartskærerne, navnlig ved de offentlige Anstalter, stod som de underordnede og at de, i Spørgsmaal om Behandling af indven- dige Sygdomme og ved Forordningen af Medicin, trængtes tilbage. Desuagtet tør det nok siges, at deres Stilling har været fri og uaf- hængig af Lægen og deres Berettigelse til at forordne Medicin saa hævdvunden, at den kun vanskeligt kunde berøves dem. Aar 1612 udsteder Christian den Fjerde en Befaling til Magi- straten i Kjøbenhavn om at bygge eller indrette et Hospital, hvori de syge, »saargjorte« Soldater af hans eget Regiment kan optages og modtage fornøden Underhold og Forplejning. Ligeledes skulde Magistraten »forordne Bartskær, som samme syge Soldater skulde læge og hele« samt nogle Kvinder til at varetage Sygeplejen151). Her er i denne kgl. Skrivelse ikke Tale om nogen anden Læge end Bart- skæren, saa Røgten af dette Kvæsthus og dets Patienter har altsaa alene været lagt i hans Haand. Imidlertid blev der nu ved de medi- cinske Lægers Fremkomst fra Regeringens Side gjort Skridt til at ordne Forholdet lier i Kjøbenhavn mellem disse, Bartskærerne og Apothekerne. Ikke mindst med Henblik paa den store Skare af Kvaksalvere udkom der saa, den 10. Jan. 1619 en Forordning, der forøvrigt i 1645 udvidedes til at omfatte hele Landet, og hvorefter det blev forbudt alle, hvorved forstodes Apothekere Bartskærere, Kemister, O kulister, Broksnidere, Kvaksalvere og »adskillige Empirici«, undtagen altsaa de »promoverede Medici«, at forordne Lægemidler for indvendige Sygdomme. Selv Bartskærerne maatte ikke foreskrive Saardrikke for »Fald, Slag og Saar« uden at have raadspurgt en Læge152). Denne Indskrænkning i Bartskærernes Lægerettighed skær- pedes yderlig i et Kongebrev af 1. Nov. 1629 om Visitats paa Apo- thekerne, hvori det tillige paalægges Professorerne og de medicinske Læger at have »Indseende« med, at Bartskærerne ikke forgribe sig med at indgive Medicin153), men holder sig Forordn, af 1619 efter- rettelig. I et senere Brev fra 1640, i hvilket det paabydes de medi- cinske Læger i Kjøbenhavn at undersøge den Sygdom, der grasserer blandt Holmens Folk, hedder det, at Lægerne skal overgive »den Bartskær, som er dem forordnet« en Liste over tjenlige Medikamenter for Sygdommen154). Medens det saaledes syntes, at den medicinske Praksis mer og mer forbeholdtes Lægerne, saa høres der Intet om, at disse tog sig noget af den kirurgiske. Til Bestridelse af denne var Bartskærerne fremdeles de Selvskrevne. Lægerne har aabenbart ikke endnu kunnet