Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

62 ______________________________________________________________ en fornøden Videnskab at lære« 173). Her fastsættes altsaa som Be- tingelse en ret fyldig Fordannelse i Sprog og et vist Kendskab til kirurgiske Udtryk, en elementær Forberedthed, der selvfølgelig var ganske paa sin Plads, men sikkert ikke gennemførtes. Tre Maaneder efter befaler Kongen i et andet Reskript, yderligere indskærpet ved et nyt Reskript af 1714, Stadsfysikus i Kjøbenhavn at overvære Lavs- mesternes Eksamination af Barberdrengene fra andre Kjøbstæder, »en Bestemmelse, der vedblev at gælde saalænge Barberlavet som saadant bestod«174). Dette Reskript fremkom med Henblik paa Forordn, af 9. Febr. 1689, hvorefter Lærlingerne i Provindserne efter endt Lære- tid skulde indstille sig for Kjøbenhavnerlavet til Prøve. Fra Bart- skærlavet i Aalborg fremkom 1708 en Klage til Kongen over, at Lavet i Kjøbenhavn ved Eksaminationen fratog Aalborglærlingene deres Lære- breve og tvang dem til at tage nye Lærebreve, hvorved det blev vanskeligt for Bartskærerne dér at faa Lærlinge paany. I Anledning af Klagen paalægger Kongen altsaa Stadsfysikus »nøje at have Tilsyn med, at ikke nogen Dreng, som til Svend kan være dygtig, under hvad Prætext det kan være, af Amtets Mestre i Kjøbenhavn Lærebreve bliver nægtet«. Imidlertid havde Barberamtet for sin Part allerede nogle Aar tilbage taget Initiativet til en forbedret Uddannelse af Anatomer ved Oprettelse af et eget Anatomikammer, der da var beliggende i Ad- miralgade. Det var her Joh. d. Buchwald foretog de føromtalte anatomiske og kirurgiske Demonstrationer, til hvilke han uden Be- taling indbød alle »kunstelskende og studerende Kirurger«175). Som en Erkendtlighed mod Buchwald, for den Interesse, han havde vist sine tidligere Amtsbrødre ved sine Forelæsninger, besluttede Amtet godt en Snes Aar senere, 21. Januar 1720, at sende ham en Hæders- gave paa 50 Rdl., som han modtog Dagen efter176). Paa Barberlavets Ansøgning blev der 1717 indrømmet det Plads i det nyoprettede Arresthus, Slutteriet, til et Anatomikammer, for hvis Oprettelse Lavets daværende Oldermand Jacob v. Aspern skal have virket177). Kam- meret blev nok aldrig taget i Brug, da det har ikke efterladt sig noget Spor. »Ifølge Barberamtets Oldermandsprotokol har det været til Søkvæsthuset, at Skuepladsen for Barbersvendenes anatomiske Øvelser i det mindste i en lidt senere Tid har været henlagt. Infor- mationen i Anatomi foretoges da af Kirurgen Bøssel, som afløste Simon Crüger, der en Tidlang havde været en meget anset Barbermanuduk- tør«178).