Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

forskaffe til Flaadens Fornødenhed tre Overbartskærere til at betjene Slagskibene, fem Sekond- og seksten Underbartskærere188). Da der i 1699, ifølge en kgl. Skrivelse til Kjøbenhavns Magistrat, blandt Bønderne i Kjøbenhavns Amt var opstaaet »en meget hæslig Svaghed«, som, efter hvad der er forestillet Kongen, hvis der ikke i Tide findes paa Midler, der kan fordrive den, vil foraarsage mange af Bøndernes Undergang, saa befaler han, at Magistraten skal kalde Oldermanden for Bartskærlavet op og give ham Tilhold om at ud- nævne en af de kyndigste og bedst forfarne Mestre. Denne Mester skal saa Magistraten beordre til at møde hos Amtsforvalteren, for, efter dennes Anvisning, at rejse ud til de Bønder, »som med saadan Svaghed kan være beladt,« og dér med Flid erkyndige sig om, hvil- ken Sygdom det er, Bønderne lider af og angive, hvorledes de bedst og lettest kan hjælpes til deres Helbred. Herom skal han saa udar- bejde en Betænkning og indsende den til Kongen189). Bortset fra hvori denne »hæslige Svaghed« har bestaaet, om den var af medicinsk eller kirurgisk Art, eller en ret og slet Hudsygdom som f. Eks. Fnat, saa ligger der her i denne kongelige Befaling en for Bartskærstanden særdeles smigrende Tilkendegivelse. »Svag- hedens« Opstaaen har øjensynligt vakt en Del Uro blandt Befolk- ningen, og den har forplantet sig til Regeringskresene og der frem- kaldt Ønsket om for Alvor at komme til Bunds i Sygdommens Natur og lære Midlerne til dens Bekæmpelse at kende. Til at undersøge Tingen og afgive en Kendelse derom, skal der altsaa udtages en sag- kyndig Mand og Hvervet overdroges da, som den naturligste Sag i Verden, en Bartskær, om end, af Hensyn til Sagens Betydning, en af de kyndigste og bedst forfarne. Paa en Tid, hvor Bartskærernes Virksomhedsomraade er blevet saa skarpt afgrændset og deres Ret til at forordne Medicin til indvendig Brug saa stærkt beskaaren, staar denne Regeringshandling som et Vidnesbyrd om Standens autoritære Stilling paa det specielle Felt. Beviset paa en lignende Opfattelse fra Magistratens Side af Bartskærernes Behandling af en, mærkeligt nok, specifik medicinsk Sygdom, skal have været at finde i en af Barberlavets tabte Oldermandsprotokoller. 26. Juli 1715 er nemlig Politi- mesterens Fuldmægtig Riber afsendt til Lavet med den Ordre, at hvis nogen af Amtsmestrene havde Patienter med Mæslinger eller Børne- kopper, da skulde han straks tilkendegive saadant for Magistraten190). 1 Begyndelsen af Aar 1702 organiserede Brandvæsenets Folk med Officererne i Spidsen sig paa Lægespørgsmaalet og afsluttede i den