Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Med den angivne Betaling erklærer Bauman at ville lade sig nøje, »undtagen nogen af fri Vilje, udi en og anden Tilfælde, vilde lægge noget mere til«. Kontrakten var forsynet med ialt 37 Underskrifter og udstedt i tvende ligelydende Eksemplarer, hvoraf Kjøbenhavns daværende Politi- mester Claus Rasch fik det ene og Herman Bauman det andet191). Bauman var endnu Amtsmester 1730. Da der i 1715 var Mangel paa Barberer til Orlogsskibene, fik Lavets daværende Oldermand Casper Henning gennem Magistraten kongelig Ordre til straks at forskaffe saa mange af de ved Amtet ledigværende Barbersvende, som Medikus ved Flaaden, Jens Bing, ansaa for fornødent192). PESTMESTERNE. Hvor langt tilbage i Tiden, Staten har gjort Brug af Bartskærerne som Pestmestere, foreligger der vistnok ikke noget bestemt om. Det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede havde sine 12-—14 Pest- epidemier at opvise,193) men det er først i Christian den Fjerdes For- holdsreglei imod Pesten af 8. Dec. 1624, at der egentlig fremkommer noget officielt om Bartskærernes Forhold under Epidemier. Det paa- lægges deri Magistraten ved en udbrydende Epidemi at lade »for- ordne Pestmestre udaf Baskerne der i Byen, som kunne kurere de Syge og Husene med god og dertil tjenlig Røgelse besøge«, og Byen skulde give dem »en vis Maanedsløn«, saa længe Sygdommen varede. Til at begynde med skulde Pestmesterne gaa ind i de pestbefængte Huse, enten det begæredes af dem eller ikke, og der forrette med Rygen og præservative Midler, som foreskrevet er. »Om nogen saa fattig ei, at de ikke kan formaa selv at betale Medikamenterne, da skal Byen det betale og holde dem fri for al Udgift til Badskeren«. Endvidere skulde Byen forskaffe de Fattige den nødtørftige Under- holdning, da de skulde holde sig indelukkede og det var dem for- budt at gaa ud og søge deres Næring194). Grundigere gentages disse Bestemmelser i den reviderede Reces af 1643. I 4. Kap. hedder det, saa snart nogen smitsom Sygdom bryder ud, i Inden- eller Uden- landet, skal Byens Magistrat med Sognepræstens, Medicis »eller den forfarneste Bartskers« Raad udvælge en Del Mænd til Sygeforstandere. Saa skal der antages »en god og velforfaren Pestmester eller Bart-