Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

80 — — toren sluttelig dømt »for sin grove og usømmelige Stævning, til, baade paa Byting og Raadstuen, at erklære Henrik Meine, at han ej vidste med ham noget andet end det, som en ærlig Mester vel sømmer og anstaar«, og maatte desuden bøde 30 Rdl. til Christianshavn Kirke228). Selve Kærnen i denne Sag, Doktorens Indblanding i Barberens Kur, blev der ikke rørt ved. Men det mærkelige ved Sagen er, at medens Barberens Angreb paa Doktoren, der i Følge dennes Indlæg formede sig til et voldeligt Overfald paa ham, haanlige og ærerørige Ord saa- vel mod ham, som mod alle Doktores overhovedet, Dutning, Udfor- dring til at slaas med ham og Trusel om, »at køre et Instrument udi Livet paa ham«, af Retten lades uænset, dømmes Doktoren for sine kraftige Udtalelser til, baade at afgive Æreserklæring og betale Bøde for de Ord, han haver skrevet. Barberen maa aabenbart i det Reale have haft Rettens Sympathi, som sikkert ikke mindre har bundet i Domstolens Erkendelse af, at han var i sin fulde Ret til at føle sig krænket over, at hans Lægeautoritet blev underkendt ved Tilkaldelse af en medicinsk Læge og ved dennes Omstødelse af hans Behandlingsmaade. Denne Henrik Christian Meine, tidligere Regi- mentsfeltskærer ved Oberst Teclenburgs Regiment, fik 10 Sept. 1684 Kongens Tilladelse til at blive optaget i Barberamtet, hvis der var Plads ledig229). Forøvrigt melder Historien, at Meine 19. Febr. 1704 af Kongen blev tilladt for tredje Gang at føre Vidner paa behørige Steder til nærmere Belysning af en Sag, han havde med en Del Barbersvende, der havde overfaldet ham i hans eget Hus 230). KIRURGERNE. DET ANATOMISKE THEATER. I den første Trediedel af det 18. Aarhundrede indlededes en Reform paa Kirurgiens Omraade af en Mand, der, ligesom førnævnte Johannes de Buchwald, oprindelig var udgaaet fra Bartskærernes Lejr. Denne Mand er Simon Criiger, og Reformen bestod i et ændret Grundlag for Kirurgernes Uddannelse. Han i Forening med J. A. Mensing, begge Kirurger altsaa men staaende udenfor Amtet, bevirkede Oprettelsen af en Læreanstalt for Kirurger, som kaldtes Amphithea- trum anatomicum et chirurgicum. Ved denne Anstalt, der oficielt oprettedes ved en kgl. Anordning af 30. April 1736 og som var be-