Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

liggende foran paa Kjøbmagergade, tætved Amagertorv, blev Crüger, som Hovedmanden, Forstander med Titel af Generaldirektør for Kirurgien. Hensigten med Anstalten var at skaffe »erfarne og dygtige Chirurgi til Undersaatternes samt Armeens Fornødenhed til Lands og Vands« og for at naa denne Hensigt blev alle Sager, der vedrørte Chirurgien »i Kongens Riger og Lande« samlede under Et, henlagte under Anstalten og, som nævnt, overdraget Simon Crüger at forvalte. Til Opnaaelse af det endelige Maal indførtes en fuldkommen kirurgisk Eksamen, hvor Kandidaten skulde vise sit Kendskab til Anatomien og sin Færdighed i kirurgiske Operationer paa et dødt Legeme, en Eksamen, som baade Medici og Chirurgi havde Ret til at overvære. I Forordningen fastsættes nærmere, hvori Forevisningerne og Fore- læsningerne skal bestaa, hvornaar de skal foregaa, hvorfra Forsyningen af Kadavere skal ske, hvormeget Indretningen og Lejen af Theatret maa koste, hvad der maa medgaa til Anskaffelsen af Instrumenter og Rekvisiter og sluttelig, hvilken Løn Direktøren skal have. Med Hensyn til Omkostningerne ved Driften af Læreanstalten bestemmer Kongen, at disse, da han formedelst denne Indretning giver alle Chirurgis fri Information, skal i første Række bestrides af det Ind- skud, som enhver ny indtrædende Mester i Lavet nu vil faa at svare Kongens Kasse, men hvis disse ikke strækker til, betaler denne Resten231). Indskudet for den ny Mester udgjorde ialt 600 Rdl.; heraf 150 Rdl. til Deling blandt Amtsmesterne, 150 Rdl. til den af- døde Mesters Arvinger og 300 Rdl. til Kongens Kasse. Skønt denne Sum, som den ny Mester nu for Fremtiden havde at betale, var den samme, som forhen, modtog dog Lavet, netop med Hensyn til Fordelingen af Pengene, ingenlunde Forandringen med Glæde. Dels faldt jo de 300 Rdl., Mesternes og Arvingernes tidligere Andel bort, og dels hævdede Lavet som sin Opfattelse, at Afgiften til Kongens Kasse vilde forringe Amternes Værdi. Sagen var, at Amternes reelle Værdi betydelig overskred den paalydende. I Følge Privilegierne af 1684 skulde den indtrædende Mester betale 300 Rdl. til Fordeling blandt Amtsmesterne og andre 300 Rdl. til den afløstes Arvinger, men ved Salget af et Amt betaltes der i Virkeligheden baade 7—800, ja indtil 1000 Rdl. for et saadant, hvorved altsaa Arvingerne for deres Part kunde vinde fra 400 til 700 Rdl. ved Salget. Amterne var under- kastede Handelskonjunkturer med vekslende Pris efter deres Godhed. For Maksimumsprisen satte Privilegierne ingen Grændse. Sagerne stod anderledes nu, hvor i al Fald de 300 Rdl. skulde tilfalde Kongen