Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

= 83 besvare Crügers Begæring »med saadanne Grunde, hvormed vi lovligt kan bevidne, at Oldermand og Bisiddere, i Følge en Flertalsbeslut- ning, repræsenterer hele Amtet, og at saaledes ingen anden Under- skrift end disses er nødvendig, som det forlængst er Skik og Brug i alle Lav«. Amtet fandt det derpaa for godt at give deres Tillidsmænd ubegrændset Fuldmagt, hvad den Crügerske Affære angaar, for at det ikke skulde være nødvendigt at ulejlige Mesterne uden i særlige Til- fælde. Kommissionen afgav nogle faa Maaneder efter en Betænkning, der af Kongen approberedes ved et Reskript af 28. Juni 1737, hvoii den i Crügers Favør udførlig imødegaar de i Besværingen af Fakul- tetet anførte »Gravamina«, og skarpt tilbageviser de fleste af Baibei- lavets, der »for en stor Del befindes at være af ganske ringe Impor- tance«. Den angiver Ankeposternes Antal til 8 ialt, men i et Amts- møde, der afholdtes i de sidste Dage i Oktbr. 1736, i Anledning af nogle fra Kommissionen tilsendte Breve, besluttede Amtet, at Ansøg- ningerne skulde bestaa af 3 Poster, nemlig en 1ste, om at opnaa Erstatning for Arvingerne til Amterne, en 2den: Svar paa Hr. Crügers Besværinger, der altsaa muligt har omfattet flere Punkter og en 3die: Hæmning af Fuskeriet. Kommissionen gaar imidlertid let over de første 6 Poster, hvis Indhold ikke røbes, idet den udsiger, at de første 2 benægtes af Generaldirektøren og bevises ikke af Amtet, og hvad de fire følgende Poster angaar, da var det ønskeligt, at Amts- kirurgerne vilde tage lidt mere Hensyn til det almindelige Bedste og den kirurgiske Videnskabs Opkomst end til deres egne private Inter- esser. Hellere kappes med Generaldirektøren »til et saa nyttigt Øje- mærke og paa en saadan Maade, som han har foreslaaet«, end at modarbejde ham, »især da han ikke skal have anmodet dem om Noget, som kan hindre dem i deres havende Praxi eller sætte dem i ringeste Bekostning«. Den 7de Post drejer sig om Regiments- og Divisionskirurgernes Feltkister og >den 8de Besværingspost menes at være ganske ugrundet, saa som de have ingen Grund til deies Mis- tanke, at Generaldirektøren skulde favorisere nogen Fusker«. Amts- mesterne kan ikke forlange, at Crüger skal oplede og tiltale Fuskeie og Bønhaser, Lavsartiklerne udviser, hvorledes det skal ske, dereftei bør de rette sig, Direktøren hindrer dem jo ikke deri. Sluttelig gør Kommissionen nogle velvillige Indrømmelser, idet den foreslaai, at Afgiften paa de 300 Rdlr. til Kongen skal bortfalde og Kirurgerne til Gengæld erlægge mindre Gebyhrer enten, naar de blev eksaminerede