Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
Hensyn til dets Begæring. Ligesom Crüger i 1736 ved Oprettelsen
af Anatomitheatret havde vundet en Sejr for Kirurgien, saaledes syn-
tes det nu ved Forordn, af 1740, at Medicinen i den standende Kamp
mellem disse to Videnskaber vandt et Forspring fra sin yngre og
mere energiske Medsøster. Kollegiet, der oprindeligt var foreslaaet
som besinnende af det medicinske Fakultets Professorer, Livlæger og
Livkirurg, Direktør Crüger, Barberlavets Oldermand, to Amtsmestere
og Feltkirurger, fik nu en Sammensætning af omtrent lutter Medici
og kun, naar der forefaldt Sager, der kunde tjene til at indrette og
forbedre den kirurgiske Videnskab og Praksis eller andet denne an-
gaaende, kunde der tilkaldes og antages som Assessorer i dette Kol-
legium Generaldirektøren for Kirurgien, Hofkirurgen, Stabskirurgen,
den ældste Regiments- eller Divisionskirurg, Oldermanden for det
kirurgiske Amt i Kjøbenhavn samt den ældste af dets Bisiddere. Dette
var en Nedgang for Kirurgerne fra at være faste Medlemmer af Kol-
legiet og behandle baade medicinske og kirurgiske Sager, traadte disse
nu kun til som raadgivende, naar kirurgiske Problemer forelaa til
Behandling. Det maa navnlig have øvet stærk Indflydelse paa den
mægtige og i høj Grad selvfølende Simon Crüger. Dog havde ogsaa
Amtet Grund til at føle sig tilsidesat, nu da det kun i det særlige
Tilfælde blev repræsenteret af Oldermanden og en Bisidder. Sit Haab
maatte Amtet nu sætte til en i Forordningen af 1740 bebudet Medi-
cinalforordmng, der straks skulde forfattes i Overensstemmelse med
Loven og hvorved Forholdet mellem Medici og Chirurgi samt mel-
lem det medicinske Fakultet og Generaldirektøren eller det anatomisk-
kirurgiske Theater skulde ordnes235).
Arbejdet paa Medicinalforordningen kom ogsaa snart i Gang og
det iværksattes med stor Flid og Energi. En fremskudt Plads i Kol-
legiets Arbejdsprogram indtog Spørgsmaalet om Kirurgiens Forbed-
ring »med de derunder hørende, endnu for største Delen svævende
Stridsspørgsmaal og Klagemaal fra Fakultetet og Amtskirurgerne,
som Forordningen om det anatomisk-kirurgiske Theaters Oprettelse
havde fremkaldt« 236). Faa Dage ind i Juli 1740 vedtog Kollegiets
Medlemmer at rette en Skrivelse til Amtskirurgerne, i hvilken de lover
at virke for, at Amterne kunde blive fri for de Afgifter til Kongens
Kasse eller rettere til Crügers Theater, som var bleven fastsat 1736
og 1737 og endvidere at tage alt muligt Hensyn til deres Interesser
i den ny Medicinalordning 237).
Denne kom imidlertid, nærmest paa Grund af Modstand fra Crü-