Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

10 slaa sig til Ro overfor Arbejderen derved, at Staten til Beskyttelse for dennes Liv og Lemmer paabyder visse Kauteler ved særlig farlige Arbejdsformer. Der hævdes, at han under en eller anden Form har Krav paa Erstat- ning for den Skade, som paaføres ham ved de desuagtet uundgaaelige Ulykkestilfælde, der indtræde under Arbejde. Som Følge heraf finde vi ogsaa, at der allerede i flere Staters Lovgivning er sikret Arbejderen betingelsesvis en saadan Erstatning fra Arbejdsherrenx). I Tyskland synes Regjeringen ikke at ville blive staaende herved, idet den er fremkommen med et Lovforslag om Oprettelsen af en Rigs-Forsikringsanstalt, ved hvilken de industrielle Arbej- dere vilde faa Sikkerhed for, at ethvert alvorligere Ulykkes- tilfælde, der ramte dem under Arbejdet, ubetinget medførte Erstatning2). Overfor en eventuel Arbejderforsikring af De Stater, hvor Arbejdsherrens Erstatningspligt betingelsesvis er slaaet fast, ere paa det Tidspunkt, hvor dette nedskrives: Eng- land, Tyskland, Østrig, Frankrig, Italien, Belgien og Holland; i de tre første ved særlig Lov, i de andre — hvor fransk Ret gjælder — ved Bestemmelser i den almindelige Civilret. Betingelsen for at Erstatningspligten indtræder er, at Ulykkestilfældet skyldes en Fejl eller Forsømmelse fra Arbejdsherrens eller fra dens Side, der i Øjeblikket repræsenterer ham. Men Omfanget af de Forretninger, hvor den kan gjøres gjældende, er forskjellig; i Tyskland er det saaledes Tilfælde med den største Del af Industrien, i Østrig kun med Jernbanerne (jfr. nogle Artikler om «Arbejdsherrens Erstat- ningspligt» i Nationaløkonomisk Tidsskrift for 1881). Hos os har Arbejderkommissionen i sin Betænkning (Pag. 94—96) foreslaaet, at der paalægges Arbejdsherren Erstatningspligt under lignende Betingelser; ja der var endog i Kommissionen nogen Stemning for at udvide den idetmindste i visse særlig farefulde Bedrifter til at gjælde ethvert Ulykkestilfælde, der ramte Arbejderen som en Følge af Bedriftens Gang, altsaa uden Hensyn til, hvem der var Skyld deri, eller om det var en "rent hæn- delig Skade». 2) Dersom dette af Bismarck forelagte Lovforslag engang i Tiden skulde faa Repræsentationens Samtykke — foreløbig er det rig-