Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

13 Aar blev foretaget en Folketælling, saa at den relative Hyppighed af Ulykkestilfælde lod sig angive med størst mulig Nøjagtighed. At Undersøgelsen begrænsedes til Jyl- land, havde mindre Betydning. Fra den for hin Provins fundne relative Hyppighed af Ulykkestilfælde hos Arbejder- klassen kan man nemlig med stor Sandsynlighed slutte sig til den relative Hyppighed over hele Landet, maaske med Undtagelse af Hovedstaden, thi udenfor Kjøbenhavn, hvor Landets i og for sig ubetydelige Storindustri hovedsagelig er koncentreret, er der ingen Grund til at antage, at Ar- bejderne skulde være mere udsatte for Ulykkestilfælde i den ene Provins end i den anden. Dertil ere Forholdene i det Hele og Store altfor ensartede; dog maa det erindres, at der i Agerbrugets Tjeneste benyttes noget hyppigere Maskinkraft paa Øerne end i Jylland. Tilvejebringelsen af Oplysningerne er jo imidlertid ikke nok; det kommer an paa, om der haves nogenlunde Sikkerhed for, at de ogsaa ere paalidelige. Hvis dermed menes, at de skulde være udtømmende i den Forstand, at intet Sygdomstilfælde af den Art, der her er Gjenstand for Undersøgelse, er bleven forbigaaet, saa kan der naturligvis ikke være Tale derom; vi skulle senere komme tilbage til de Mangler, som mit Materiale i saa Henseende frembyder. Men det er ogsaa et Krav, som ingen større Morbillitets- statistik af den Art kan opfylde, hvad der heller ikke er nødvendigt; kun skal Antallet af Iagttagelser, for at man over- hovedet kan drage nogen Slutning af dem; være saa stort, at Tilfældighedernes Indflydelse paa Resultatet, saavidt muligt ophæves. Om denne Fordring i et givet Tilfælde opfyldes, lader sig afgøre ved Formlen for Middelfejlens Beregning1). Om denne jfr. Harald Westergaard. Die Lehre von der Mortalität und Morbilität. Jena 1882. Pag. 45 og følg. Oesterlens Frem- stilling af Formlen er mangelfuld og forvirrende.