Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

32 ikke muligt at se, om der altid er sat en Grænse nedad for de Ulykkestilfælde, der var at medtage, og endnu mindre da, om denne Grænse er sat sammesteds f. Ex. ved Arbejdsudygtighed paa mindst 8 Dage. Jeg skal an- føre nogle paa maa og faa tagne Exempler for at vise, hvilket Virvar der her er tilstede. For at begynde med Hirt, saa udtaler han sig herom paa følgende Maade: «Opstiller man i al Almindelighed Spørgsmaalet: hvor mange af 1000 i Fabrikker, industri- elle Etablissementer, ved Bjærgværksbrug o. s. v. beskæf- tigede Arbejdere, der aarlig komme til Skade, saa opgiver jeg Tallet paa Grundlag af et mig foreliggende Materiale paa to Millioner beskjæftigede tyske Arbejdere til at være omkring 56—57, i ugunstigste Tilfælde 65 ø: blandt 1000 overhovedet beskjæftigede Arbejdere have i Gjennemsnit 58—60 om Aaret Udsigt til at komme til Skade». Paa Grund af en Fejlregning opdager Hirt imidlertid ikke, hvilken betydelig Uoverensstemmelse der er mellem dette Tal og det, der fremgaar af den engelske Industristatistik, til hvilken han ellers gjennemgaaende støtter sig. Han faar nemlig ud, at da der i Storbritannien af 2540789 overhovedet i Fabrikker beskjæftigede Personer kom til Skade 6562 i Aaret 1875, skulde dette give 26 tilskade- komne pro mille, medens det jo kun er 2,6 pro mille. Var denne Fejltagelse ikke hændt ham, vilde han vistnok have været forsigtigere med at opstille det ovenfor anførte høje Tal, da han ellers ikke har rosende Ord nok, naar han omtaler Paalideligheden af de engelske Fabrikinspek- tørers Beretninger. Men har da Hirt her tænkt alene paa Ulykkestilfælde under Arbejde? Derom kan der næppe være nogen Tvivl, skjøndt det ikke siges ligefrem; efter Sammenhængen falder af sig selv, at det maa være saa.