Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

37 samme Plan, og hvad værre er, at det mangen Gang er umuligt at se, hvilken Fremgangsmaade der er fulgt. Vi vende os da først til den preussiske officielle Sta- tistik, hos hvilken man særlig maatte vente at finde Vej- ledning, da Spørgsmaalet om tvungen Arbejderforsikring mod Ulykkestilfælde jo er rejst netop i dette Land. For- ventningen skuffes imidlertid paa en sørgelig Maade. Af de til alle Samfundsklasser hørende 39174 Personer, der i Aarene 1869—76 anmeldtes at være komne til Skade under Arbejde, døde 20737x) o: 53%; det maa bemærkes, at i denne Aarrække forlangtes der fra det statistiske Bureau i Berlin Oplysning om alle Ulykkestilfælde, der havde haft Arbejdsudygtighed over 8 Dage til Følge. Mor- talitetsprocenten skulde altsaa ved Beskjæftigelser af enhver Art, farlige og ikke farlige mellem hverandre, langt over- skride den, man finder ved Jernbanetjeneste, der dog er anset for at høre til de allerfarligste. Ved de preussiske Jernbaner, hvor Ulykkestilfælde blandt Funktionærer og Arbejdere blive omhyggelig registrerede, indtraf der nemlig i 1876 blandt Funktionærerne 380 Ulykkestilfælde, deraf 83 dødelige o: 21,8 %* 2). Eller for at tage en længere Aarrække, saa døde der 20,8 % af de Funktionærer og Bane- arbejdere, der kom til Skade i de ti Aar 1868 —783). I begge Tilfælde er, saavidt jeg kan se, Arbejdsudygtighed paa 8 Dage sat som Grænse nedad. Heraf fremgaar nu klart nok, at ved de Indberetninger, som det statistiske Bureau i Berlin modtager om Ulykkestilfælde hos alle Samfundsklasser, maa et stort Antal af de ikke dødelige *) Hirt. Die Krankheiten der Arbeiter. 2) Poul Dehn. Unfallstatistisches o. s.v. 3) Heym. Gutachten o. s. v.