Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

47 end hos Kvindekjønnet1). Endvidere se vi, hvor langt større et Kontingent Mandkjønnet leverer til dem, der ere omkomne under end udenfor Arbejde, forholdsvis til det respektive Antal af begge. Ved en saa lille Statistik, som min, vilde det være spildt Umage at gaa endnu videre i Adskillelsen efter Kjøn og Alder, og gjennemføre den saavel ved maskinelle som ved ikke maskinelle Ulykkestilfælde, der have medført Døden. Derimod har jeg beregnet Mortalitetsprocenten ved de for- skjellige Kategorier af Arbejdere, som mit Materiale om- fatter. -Skjøndt vi ogsaa her komme ned til meget smaa Tal, er denne Beregning dog ikke uden Interesse, forud- sat, at de ikke dødelige Ulykkestilfælde, der have unddraget sig min Statistik, fordele sig omtrent i samme Forhold paa de forskjellige Beskæftigelser som de, der ere optagne i den, thi de dødelige tør jeg jo, som omtalt, gaa ud fra at have faaet nogenlunde fuldstændig med. Af 97 Ulykkestilf. hos industr. Arbejdere forløb 7 dig. o: 7,2pCt. — 441 — - Tjenestetyende — 16 - 0:3,6 — \ 3 Ct — 140 — - Daglejere — 4 - ø: 2,9 — / ’ P — 77 — - Haandværksarb. — 2 - o: 2,6 — Fastholder man nu, at Procenttallene gjennemgaaende maa anses for at være for høje, maa det i alt Fald ind- rømmes, at Rækkefølgen og det indbyrdes Forhold mellem dem ser ret plausibel ud, saa at Forudsætningen, hvorfra vi ovenfor gik ud, næppe har været meget fejlagtig. At Mortalitetsprocenten ved Ulykkestilfælde falder størst ud hos industrielle Arbejdere og mindst hos Haandværksarbejdere, er jo kun, hvad man forud kunde vente. For de førstes Vedkommende skal jeg henvise til, at Procenten ligger nær Handbuch der medicinischen Statistik. Efter Westergaard (1. c.) var Forholdet i Tredserne det samme for hele Englands Vedk.