Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

Forfatter: Th. Sørensen

År: 1882

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 103

UDK: 331.823 Sør Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000235

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
66 Strax i Begyndelsen af denne Afhandling er det frem- hævet, at det mangelfulde ved mit Materiale efter Lægernes egen Opgivelse nærmest maatte antages at ligge i, at Antallet af Kontusioner og Distorsioner var for lavt. Men skulle Promilletallene for disse Læsioner gjøres større, maa det erindres, at de jo samtidig blive mindre for de andre. Selv med behørig Hensyn til dette Deficit, kan der imid- lertid neppe være nogen Tvivl om, at Antallet i alt Fald af Kontusioner har været forholdsvis mindst hos jydske Arbejdere. Dertil er Forskjellen altfor betydelig og, hvad der har mere at sige, de to andre Statistiker vise, at Be- skjæftigelsens Art udøver en væsenlig Indflydelse paa Hyp- pigheden af denne Læsion. Hos Hirt, hvor vi træffe det største Promilletal, staa vi overfor Repræsentanter for Stor- industrien alene og særlig for Former af denne, ved hvilke det er nødvendigt for Arbejderen at manøvrere med meget tunge Gjenstande, nemlig Bjergværksbrug og Støbestaals- fabrik (Kanonstøberi). Hos Gurit, hvor Promilletallet er henimod Vs mindre, have vi at gjøre med en Hovedstads blandede Befolkning, i hvilken Storindustrien vel ogsaa er stærkt repræsenteret, men ved Siden heraf jo ogsaa mange andre Beskjæftigelser. Det ligger da nært, at Jylland, hvor der saa godt som ingen Storindustri findes og navnlig ingen Metalindustri, kan komme til at udvise et endnu mindre Promilletal for Kontusioner. En Særegenhed ved min Statistik, som endog en be- tydelig Forøgelse af Kontusioners og Distorsioners Antal langtfra vilde formaa at berøve den, er den betydelige Overvægt af Vulnera. Det har navnlig sin Grund i det store Antal, som «Berøring med Arbejdsredskab» har for- aarsaget hos Landarbejdere, samt i, at Maskinlæsionerne for døn allerstørste Del have været Vulnera, saavel ved