Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1882
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 103
UDK: 331.823 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000235
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
faststaaende Barrierer paa begge Sider af Drivværket,
som gjør det umuligt at betræde dette Mellemrum eller
at nærme sig Drivhjul og andre bevægelige Maskindele,
saa behøves der ingen Brædebeklædning omkring de
bevægelige Dele af Drivværket.
IH. Er der omkring den Aabning paa Tærkemaskinen,
hvorigjennem Sæden skydes ind, anbragt et ophøjet
bordlignende Fodbrædt, paa hvilke de, der bringe Neg
til Maskinen, have at bevæge sig, saa skal denne Aab-
ning ikke alene omgives med 3" høje og stærke Fod-
lister, som forhindre Arbejderen fra at kunne giide ud
med Fødderne, men ogsaa med en solid Barriere
mindst 18" høj. Paa den Side, hvor den med «Fo-
dringen» af Maskinen beskjæftigede Arbejder har sin
Plads, kan Barrieren mangle, saafremt denne Arbejder
staar i en dyb Brædekasse.
IV. Ved Maskiner, som bevæges ved dyrisk Kraft, maa
Dyrene spændes fra, naar Dele af Drivværket skulle
smøres.
V. Enhver Tærskemaskine maa være forsynet med en
Indretning, ved hvilken den strax kan standses.
VI. Ved alle disse Agerbrugsmaskiner maa kun beskjæfliges
Personer, der have fyldt det 16de Aar. Til at skyde
Sæden ind i Tærskemaskiner («fodre» dem) maa Kvinder
kun anvendes under Forudsætning af, at de ere iførte
en snævert sluttende Klædedragt lig Mændenes.
Disse Bestemmelser, af hvilke I og II ere rettede mod
Faren ved Drivværket og III mod Faren ved Maskinen selv,
lod sig vistnok i det Hele anvende som et passende Grund-
lag for en eventuel Lov om Forsigtighedsregler ved Benyt-
telsen af Agerbrugsmaskiner. Dog kunde jeg for enkelte
Punkters Vedkommende ønske at tilføje nogle Bemærkninger.