Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
sidder hver for sig, de sidste i korte Stande (se Fig. 81). Naar
Frugterne (meget smaa Stenfrugter) i disse Stande modnes, bliver
Blostret tykt og saftfuldt og meget mørkerødt, næsten sort; det saa-
kaldte Morbær
(Fig. 81) er alt-
saa en Samling
smaa kødede
Frugter.
Sort Morbær-
træ hører sand-
synligvis hjem-
me i Persien.
Det omtales i
det gamle Te-
stamente og kom
allerede i Oldti-
den til Europa,
hvor det dyrke-
des af Grækere
og Romere; i
Grækenland var
det helliget Pan.
Fig. 81. Morbærtræ, ca. 200 Aar gammelt. Rudkøbing
Apolcks Have. Fot E. Mundt.
I det mindste i
Italien forvildc-
des det. Nu dyr-
kes det ogsaa i Egne med mere tempereret Klima i Europa og Ame-
rika. I Danmark, særlig mod Syd, ses det jævnlig i Haver; selv i
det sydlige Vendsyssel bærer det aarlig moden Frugt. I det syd-
ligste Norge (indtil Molde) kan Morbærtræet trives, og Bærrene kan
modnes ved Kristiania. Træet
taaler ingen Beskæring. Trods
den ældgamle Kultur forekom-
mer ingen videre Variation.
Morbær spises friske, men
syltes især. Paa Apotekerne
benyttes de til Fremstilling af
Morbærsaft. Bladene kan lige-
som af Hvidt Morbærtræ, hvis
Bær forøvrigt ogsaa er spise-
lige, anvendes som Føde for
Silkeormene. Veddet bruges
Fig. 82. Hunlig Blomsterstand og Fruglstanfl 1 rejerarbej er.
(»Morbær«) af Morbærtræet. (Efter Baillon.)
En Gruppe af dels vildt-
voksende, dels dyrkede Træer eller store Buske kan nævnes her,
skønt de hverken er beslægtede indbyrdes eller med noget af de sidst
omtalte Træer; de har ingen synderlig Værdi som Frugtplanter.