Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

104 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE sidder hver for sig, de sidste i korte Stande (se Fig. 81). Naar Frugterne (meget smaa Stenfrugter) i disse Stande modnes, bliver Blostret tykt og saftfuldt og meget mørkerødt, næsten sort; det saa- kaldte Morbær (Fig. 81) er alt- saa en Samling smaa kødede Frugter. Sort Morbær- træ hører sand- synligvis hjem- me i Persien. Det omtales i det gamle Te- stamente og kom allerede i Oldti- den til Europa, hvor det dyrke- des af Grækere og Romere; i Grækenland var det helliget Pan. Fig. 81. Morbærtræ, ca. 200 Aar gammelt. Rudkøbing Apolcks Have. Fot E. Mundt. I det mindste i Italien forvildc- des det. Nu dyr- kes det ogsaa i Egne med mere tempereret Klima i Europa og Ame- rika. I Danmark, særlig mod Syd, ses det jævnlig i Haver; selv i det sydlige Vendsyssel bærer det aarlig moden Frugt. I det syd- ligste Norge (indtil Molde) kan Morbærtræet trives, og Bærrene kan modnes ved Kristiania. Træet taaler ingen Beskæring. Trods den ældgamle Kultur forekom- mer ingen videre Variation. Morbær spises friske, men syltes især. Paa Apotekerne benyttes de til Fremstilling af Morbærsaft. Bladene kan lige- som af Hvidt Morbærtræ, hvis Bær forøvrigt ogsaa er spise- lige, anvendes som Føde for Silkeormene. Veddet bruges Fig. 82. Hunlig Blomsterstand og Fruglstanfl 1 rejerarbej er. (»Morbær«) af Morbærtræet. (Efter Baillon.) En Gruppe af dels vildt- voksende, dels dyrkede Træer eller store Buske kan nævnes her, skønt de hverken er beslægtede indbyrdes eller med noget af de sidst omtalte Træer; de har ingen synderlig Værdi som Frugtplanter.