Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

128 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE I Middelhavslandene forekommer endelig nogle Buske, hørende til Slægten Zizyphus (af Vrietornfamilien); de har en Stenfrugt, som spises. Z. vulgaris, der allerede omtales af Plinius, hører oprindelig hjemme i de østlige Middelhavslande, men blev tidlig ført Vest paa. Den er ofte tornet og bærer uanselige Blomster. Frugterne, Bryst- bær, Spanske eller Franske Jujuber gaar i Handelen; de spi- ses og benyttes tillige som Middel mod Katarrh i Luftvejene. — Z. jujuba (Øst-Asien) dyrkes i mange varme Lande. Bladene tjener til Føde for Silkeormen og Frugterne spises. Z. Lotus menes at være den glemselbringende Lotusplante, som spillede en Rolle hos de gamle Grækere; foruden den er dog ogsaa andre Planter antagne som Genstand for denne Tro. Den tornede Z. spina Christi, en ofte dyrket Steppebusk i Orienten, skal være anvendt til Fletning af Kristi Tornekrone. Dens Frugter spises. Fra Syd-Europas Kyster søger vi til andre varme Jordstrøg og til Troperne! Efter Amerikas Opdagelse og med Samkvemmets ri- vende Udvikling er en stor Mængde tropiske Frugttræer og Frugt- buske førte fra Verdensdel til Verdensdel. De geografiske Grænser for deres Forekomst er i høj Grad bievne udvidede udover deres oprindelige Vokseomraade; de er ved Menneskets Hjælp bievne Bor- gere af næsten hele det tropiske Samfund. Dog gives der Undta- gelser fra denne Regel; en af disse er Daddelpalmen, der ligesom de fleste andre Palmer er mærkelig bundne til et vist afgrænset, gan- ske vist stort, Omraade, medens forholdsvis faa Palmer, deriblandt t.Eks. Kokospalmen, har en meget vid Udbredelse. — Lige saa uoverkommeligt det vil være at omtale alle tropiske Frugttræer og -Buske i denne Fremstilling, lige saa vanskeligt er det at samle Grup- per af dem under et fælles Synspunkt. De nævnes derfor efter hvei'andre uden andet Hensyn end nu og da Slægtskabet. Daddelpalmen (Phoenix dactylifera) er karakteristisk for Nord- Afrikas og det sydvestlige Asiens Ørkner. Dens Udbredelse strækker sig fra de kanariske Øer i Vest til langt ind i Sydvest-Asien; mod Nord til Rivieraen. Indenfor dette Omraade er det uvist, hvor Dad- delpalmens egentlige Hjemstavn var; sikkert maa den dog søges Syd for Middelhavet eller maaske paa Kanarerne, som nogle vil mene. Vanskeligheden ved at udrede dette ligger i Palmens ældgamle Kul- tur. Som sagt, den hører i hvert Fald hjemme i et tørt og varmt Klima, men om den end kræver Ørknens glødende Sol for at trives, saa fordrer den dog en Jordbund med rigelige Mængder af Vand. Derfor: hvor i Ørknen Kilder har deres Udspring, hvor Betingel- serne er til Stede for Dannelsen af en Oase, dér kommer ogsaa Daddelpalnien frem. Som Araberne siger: »Oasernes Konge staar med Fødderne i Vand og med Hovedet i Himmelens Glød!« Daddelpalmens Højde er 10—20 M., men kan dog ogsaa over- stige dette Maal. Den slanke Stamme, der er mærket af de affaldne Blades ringformede Ar, bærer en Krone af store fjerdelle Blade, -rn'-rnW III--i ■ H inMI