Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 143 senere). Arierne af denne Slægt, der især er asiatiske, er Træer eller Buske med kugleformede Bær (D a d d elbio m æer). Den mest kendte er Kaki træet (Diospyros Kaki), et lille løvfældende Træ med ægdannede Blade, gulhvide Blomster og orangefarvede Frugter, omtrent 8 Cm. i Tværmaal; de kaldes Kaki (engelsk: Persimon). Som Frugttræ er Kakitræet meget udbredt, dyrket i Japan, dets egentlige Hjem, Kina, Tonkin o. a. St. i Asien; det er forsøgsvis ind- ført til Kalifornien og trives i Syd-Europa, hører altsaa egentlig slet ikke Troperne til, men omtales af andre Grunde bedst her. I Øst- Asien forekommer det i mange Varieteter; nogle af disse har frug- ter uden Frø. Bærrene modnes i Japan i August—September; de nydes raa eller tørrede eller paa anden Vis. De kommer ikke sjæl- dent i den europæiske Handel, til Norden formodentlig fra Syd- Europa; de i Danmark forhandlede Bær har en flov Smag og kun Betydning som Kuriositet. — Sorte Dadler er de sorteblaa Bær af et 5 Meter højt Træ, Diospyros Lotus, der lever i Mellem-Asien og Middelhavslandene. Det kan her nævnes, at forskellige Arter af Singrønfaniilien har spiselige Frugter: Hancornia speciosa (Brasilien) med meget velsma- gende, sødlig-syrlige Frugter (Manguba), Couma-Arter (Amazon- flodens Omraade) med behagelig søde Frugter o. a. Og af en anden stor Plantegruppe, Krapfamilien, gives Arter, der paa samme Vis er nyttige. Af Sarcocephalus sambueinus, der er hyppig paa Vestkysten af det tropiske Afrika spises de nævestore Frugtstande. Vangueria edulis, der hører hjemme i det øvre Nilomraade og paa Madagas- kar, men dyrkes i hele Afrika, Ostindien og Kina, har velsmagende Stenfrugter. Endnu liere Arter af begge de nævnte Familier er Frugtplanter. Til Slutning omtaler vi nogle Planter, hvis Frugter er af en saa- dan Beskaffenhed, at de ikke kan kaldes saftige; nogle af disse Frugter indeholder dog en vis Part saftigt Kød, hos andre er de saa tørre og brødagtige, at disse Planter danner en Overgang til de tidligere omhandlede Brødplanter. Først nævnes nogle Bælgplanter. Tamarindetræet (Tamarindus indica) er et stort (indtil 25 M. højt) Træ med en stærkt forgrenet Krone af Lighed med Egens; i hele sit Ydre skal det nok saa meget minde om voi’ Uægte Akasie. Dets fine Løv (af ligefinnede Blade, se Fig. 123), men især de hæn- gende Klaser af gullige og purpuraarede Blomster, giver det stor Skønhed. Paa Java blomstrer det i November—December, og Frug- terne modnes i Februar. Frugten er en indtil 20 Cm. lang, temme- lig tyk og noget flad Bælg. Yderst har den en tynd, fast og gul- brun Skal, derindenfor et brunt eller sort Kød, der oprindeligt er lysegult, og som har en mildt syrlig Smag. De rødbrune Frø (2—8) ligger indenfor Kødet, hvert i sit Rum, der er afgrænset fra Frugt- kødet ved en tynd og haard Skal. Frugterne slaas ned af Træerne