Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 149 Maalestok baade i det sydlige Nord-Amerika, i Brasilien o. a. Dele. I den gamle Verden er Ostindien, de talrige Øer i dét ostindiske Ocean og visse Egne af Afrika tillige i høj Grad sukkerproducerende. Det samme gælder om nogle Dele af Australien, t. Eks. Sandwichsøerne. Sukkerrøret kræver altsaa høj Temperatur for at kunne udvikles paa normal Maade; en aarlig Middeltemperatur af ca. 25° C. er nød- vendig. Desuden kræver det Luft- fugtighed og trives derfor bedst nær Havet. Det ynder ogsaa en ret stor Fugtighed i Jord- bunden, og hvor denne ikke i For- vejen er stor nok, maa den tilføres ad kunstig Vej; ofte maa Markerne indrettes, saa de ligesom Rismarker- ne kan overrisles. Naar Rørene er udvoksede, er tørt Vejr gunstigt, fordi Sukkerets Ophob- ning da er saa meget des rigeli- gere. En ler- og navnlig kalkholdig Bund er en nød- vendig Betingelse for en god Kultur; og Jorden maa til- lige være godt gen- nemluftet. Selvfø gelig er der med Sukker- rørets ældgamle Fig. 127. Sukkermark i Queensland, fot. af Fru S. Helms. (Efter E. Warming). Kultur fremstaaet en Mængde Varieteter og Racer, der især adskilles ved Straaenes Højde og Farve. De vigtigste Former er følgende. Det purpurviolette Cheribonrør (violaceum), der dyrkes paa Java; sammesteds er en nærstaaende Form, Baandrøret, og endnu andre Former dyrkede. Otaheitirøret (otahitensé) forekommer baade i en Form med gule Straa og i en anden med purpurstribede Straa; begge stiller større Fordring til Klima og Jordbund end Javarørene, men giver et ypperligt Udbytte. De dyrkes ligesom nærstaaende