Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

156 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE stort og smukt Træ med store Klynger af hængende og langstilkede Blomster, der kommer frem før Bladene. Træet er udbredt i det atlantiske Nord-Amerika og benyttes i det sydlige Kanada og i de forenede Stater til Fremstilling af Ahornsukker. Fra sidst i Fe- bruar til sidst i Marts bliver der boret Huller i Træernes Stammer; den udflydende Saft, der indeholder 2—4 pCt. Sukker, indkoges til Sukkerdannelse. Et kraftigt Træ giver 5 — 6 Pund, sjældnere indtil 33 Pd. Sukker. I Kanada produceres aarlig ca. 10 Mili. Kg., i de forenede Stater ca. 20 Mili. Kg. Ahornsukker. Ogsaa andre,’ nord- amerikanske Arter Løn giver den samme Art Sukker. lil Sukkerplanter i udvidet Forstand kan ogsaa regnes alle saa- danne Blomsterplanter, hos hvilke Honningbierne henter Honning, den sukkerholdige Saft, som afsondres i Blomsterne paa bestemte Sieder og opbevares i Honninggem mer eller »Nektarier«. En stor Mængde Planter producerer Honning, men de er af meget ulige Værdi for de honningsamlende Insekter og de giver Honning af meget forskellig Kvalitet. Linden hører til de Planter, der skal give den fineste Slags Honning. Hedelyngen spiller en stor Rolle, °for saa vidt som den ved sin Masseoptræden og sin store Rigdom paa Bionister giver en meget stor Mængde Honning, der ivrigt søges af Honningbierne. Det samme gælder andre Lyngplanter. Kløver- Arter og mange andre Ærteblomstrede, Boghvede, mange Korsblom- strede, talrige Læbeblomstrede o. s. v. har Betydning som Hon- ningplanter. Blomsternes Honning indeholder saavel Frugtsukker som Rørsukker, men begge Slags omdannes af Bierne. Den af dem afgivne Honning er meget rig paa Sukker; foruden Vand og smaa Mængder af andre Stoffer indeholder den ca. 73 pCt. Sukker. 5. KØKKENURTER. I det følgende gaar vi over til en Række Næringsplanter, hvis forskellige Dele, det være sig Frø eller Blade, Stængler eller Rød- der, benyttes i Menneskets daglige Husholdning, og som ikke hører til nogen af de foregaaende Grupper af Næringsplanter. Et fælles Forhold knytter alle disse Planter, Køkkenurterne, sammen: de er saa godt som alle »Urter«; deraf deres Benævnelse. iMen forøvrigt er det, som nævnt, de forskelligste Organer af disse Planter, der kommer til Anvendelse under Navn af Grøntsager eller Gemyse. Hvad berettiger nu Benyttelsen af Grøntsager? Hvorpaa beror deres Nytte? Det er vanskeligt i al Almindelighed at besvare et Spørgsmaal af denne Art, fordi Køkkenurter har saa højst forskellig Værdi; dog kan det straks siges, at de Heste Køkkenurter ikke bar stor Næringsværdi. Naar de ikke des mindre har saa stor Betyd- ning for Menneskets Husholdning og sikkert fortjener en endnu mere udstrakt Anvendelse, saa beror dette paa hele den gavnlige Indflydelse, Grøntsager i forskellig Retning har paa den menneskelige