Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 1 5 5 Arengapalmen eller andre Palmer. Det benyttes til mange Lækre- rier. Af den gærede Saft fremstilles ogsaa Palmevin og heraf kan atter vindes Arrak. Den ca. 15 M. høje Sukkerpalme hører ikke til de smukkeste Palmeformer, særlig ikke, naar den blomstrer (Fig. 130); den bærer da kun faa og ikke helt udviklede Blade, der er fjerdelte som hos Kokos- og Olje- palmen, men ikke saa smukke. Den høje Stammes Slankhed skæmmes for en stor Del af de Rester af fældede Blade, som gerne bevares i meget lang Tid, og som, stærkt optrævlede, giver Stammen et ejen- dommeligt forpjusket Udseende. Sukkerpal- men har hjemme paa Sunda-Øerne; den dyrkes ikke, som Sukkerrøret, i sluttede Plantager, men findes som oftest spredt i Skovene. Palmesukker faas ogsaa af andre Pal mer, saaledes Kokospalmen, Palmyrapal- men, Caryota urens, og endnu liere. Det er hos disse — som hos Sukkerpalmen — Biomslerkolberne, der ved Indsnit udskiller sukkerholdig Saft, almindeligvis kaldet Tod- dy; ved dennes Inddampning vindes et mørkt farvet Sukker; dels Benyttelse og Be- tydning som Handelsvare er dog kun rent lokal, indskrænket til de tropiske Egne, hvor Sukkeret produceres. Af de nævnte Palmer er Palmyrapalmen (Borassus /labelliformis'), bortset fra den før omtalte Kokospalme, den mest kendte. Den vokser fra Senegambien gennem det tropiske Afri- ka (her kaldet Deleb palmen) til Ceylon, Ostindien og Sundaøerne og er en i mange Henseender overmaade nyttig Plante; i en gammelindisk Lovsang opregnes, hvorledes den tjener Tropemennesket i 801 forskellige Øjemed. Veddet, Bladene, Frugterne o. s. v. har en mangeartet Anvendelse. Allerede fra gammel Tid af brugtes Bladene til »Skrive- papir«; man ridsede Bogstaverne med en Griffel og bestrøg det skrevne med Olje og Kul. Sukke r-L ø n eller Sukke r-A horn (Acer saccharinum) er nærmest beslægtet med den hos os vildtvoksende og plantede Tand- bladet Løn eller Spids Ahorn. Det er et Fig. 130. Toppen af Sukker- palmen ined 3 Blomsterkol- ber. Fot. af Hj. Jensen, Java.