Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

158 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE opret ved Hjælp al Klatreorganer, de Bladene ender, og som snor sig om Fig, 131. Gren af en Ærteplante, der klatrer paa et »Ris«. Til venstre en opsprungen Bælg. (Efter Balslev og Warming). fortsættes med de til Gemyse brugte Arter, hvis Frø ikke er fedt- holdige; disse er især Ærter og Bønner. Ærter faas af to Arter af Slægten Pisum, nemlig Ha ve-Ært (P. sativum') og M ark-Ært (P. arvense). De er begge enaarige Planter og har en saa svagt bygget Stængel, at de maa holde sig vel kendte Traade, hvormed tilfældige eller med Vilje an- bragte Støttegenstande, t. Eks. de »Ris«, man i Ha- verne sætter, endnu før Ær- lerne er voksede op. Have- Ærten har hvide Blomster, der gerne sidder parvis i Bladhjørnerne; Mark-Ær- tens er violet-purpurrøde og der findes kun én Blomst i hvert Bladhjørne. Hos Have-Ærten er Frøene lyse, gule, grønne, graa’nvide eller blaalige; hos Mark- Ærten er de graa, brune eller olivengrønne og ofte spættede. Mellem disse to Arter, af hvilke Have-Ær- ten er langt den vigtigste, findes Bastarder. Have-Ærten er ikke no- gensinde funden i vild Til- stand, og dens egentlige Hjemland er saaledes gan- ske ukendt. Dog siammer den utvivlsomt fra varmere Egne af Jorden. Kulturen af denne Plante er meget gammel, og da der paa Sanskrit findes et Navn fol- den (eller dens Frø), har man antaget, at den har hjemme i det nordlige In- dien og i Landene Vest derfor; fra disse Egne er jo saa mange af vore Kulturplanter komne videre Vest paa. Andre mener imidlertid, at Have-Ærten er en Kulturform, der er fremkommen ved Dyrkning af Mark-Ærten, der lever vild i Italien og andetsteds i Syd-Europa. Det samme Mørke, der hviler over Have-Ærtens Oprindelse, skjuler ogsaa dens tidligste historiske Optræden som Køkkenurt. Ægyptere og Jøder synes ikke at have kendt den, men i Grækenland og i den romerske - w - - - -- -