Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 159 Oldtid dyrkedes Ærter og anvendtes til F'øde i vistnok ret udstrakt Maalestok. I Levningerne fra Pælebygningerne i Schweiz og Sa- voyen (Broncetiden) er der fundet Ærter, der mest ligner Have- Ærtens Frø, men er lidt mindre; dog menes de at hidrøre fra Kul- turformer af denne Plante. Forøvrigt er det af gamle historiske Efterretninger om Ærter ikke muligt at se, hvilken Slags Ærter, gule eller graa, der i de enkelte Tilfælde er mente. Hvornaar Ærter kom til Norden er usikkert; dog vides det med Bestemthed, at de dyrkedes i det 13. Aarh., og dette var vistnok graa Ærter. Nu dyrkes Ærter, og ganske særlig Have-Ærter, i alle tempere- rede Egne i den nye og gamle Verden. Der gives langt over 100 Sorter, som adskilles ved Bælgenes Form og Størrelse, ved Frøenes Antal, Størrelse og Smag, ved Ydeævne, Modningstid og andre For- hold. Man kan henføre Have-Ærtens forskellige Former til 3 Grup- per : Skalærter, der har trinde og grove Bælge og som er særlig egnede lil Markbrug, Marrowærter og Sukkerærter. Formerne indenfor de to sidst nævnte Grupper er de i Haver meget anvendte; der gives saa mange Sorter, at vi ikke her kan nævne nogle frem- for andre. Kun skal det bemærkes, at Sukkerærter, hvoraf nogle bærer Navnet S a belært er paa Grund af de flade Bælges sabeldan- nede Form, har Bælge af en saa blød og velsmagende Beskaffenhed, at ikke alene Frøene, men ogsaa Bælgene kan anvendes i Hushold- ningen. — Tørrede gule Ærler indeholder 14 —15 pCt. Vand, me- dens friske Ærter har ca. 90 pCt.; endvidere indeholder de over 50 pCt. Stivelse og andre Kulhydrater, 22—23 pCt. Æggehvidestoffer og 1—2 pCt. Fedtstoffer. Frøene er altsaa efter den blotte Analyse at dømme meget næringsrige, sikkert de mest næringsrige af alle Grøntsager, men de er ikke meget let fordøjelige, og til Eksempel gaar der af den rigelige Mængde Æggehvidestoffer altid en vis Part bort i ufordøjet Tilstand. Anvendelse af Ærter er vel bekendt; de nydes jo enten friske eller henkogte og i tørret Tilstand i stor Maalestok, og maa i Al- mindelighed siges at være et fortrinligt Næringsmiddel. Der gives adskillige Handelssorter; de vigtigste for Nordens Vedkommende er Russiske Ærter, som indføres t. Eks. til Danmark i stor Mængde, de tørres altid i umoden Tilstand, er derfor stærkt indskrumpede. Dog udføres der fra Danmark ogsaa en Del Ærter. Navnlig i Ud- landet anvendes Ærter tillige til Fremstilling af en Slags Mel, Ærte- mel. Foruden til Menneskeføde benyttes talrige Former som Foder- planter, der slaas grønne og er et fortrinligt Grøntfoder; undertiden piøjes de ogsaa ned som Grøngødning. De af Mark-Ært dyrkede Former bruges nu udelukkende i Landbruget. Bønner, der bruges i Husholdningen, høstes af flere Arter af Slægten Phaseolus, Den vigtigste af disse Planter er Have-Bønne (Phaseolus vulgaris), der har det for Bønneplanterne typiske Præg,