Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

160 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE men som optræder i en stor Mængde Kulturformer. En Gruppe heraf kaldes med et fælles Navn Stangbønner (Fig. 132); det er høje og slyngende Planter med store, 3-delte Blade og korte Klaser Fig. 132. Slang-Bønne, ca. 12 Gange formindsket. (Efter Vilmorin), af lidet iøjnefaldende Blomster, hvis Farver er hvidt og grønt; de lange Bælge er flade og lidt indsnørede mellem Frøene (Fig. 134); disse er gerne hvide. Den anden Gruppe benævnes Kryb- eller Dværg- Bønner; de ses undertiden henførte til en anden Art (Phaseolus nanus), som dog næppe er virkelig artsfor- skellig fra Have-Bønne. Hos dem er Bælgene temmelig trinde og deres Frø har meget varierende Farver, er hvide, gule, brune eller sorte; men mest karakteristisk for dem er den lave, buskede Vækst (Fig. 133). Indenfor begge Grupper findes talrige Former. Have-Bønnen er ikke funden i vild Tilstand, og dens Oprindelse er ikke helt godtgjort; det synes dog, som om den har hjemme i Syd- Amerika, idel nian i peruanske Grave ved Lima har fundet Bønner, som man mener maa henføres til Have- Bønnen, og endda i tre forskellige Varieteter. Hvis delte er rigtigt, maa de Sorter Bønner, som omtales i den græske og romerske Oldtid (under Navnene Dolikos og Fasiolos), naturligvis være af en anden Oprindelse, og Have-Bønnen og dens Kulturformer maa altsaa først i den nyere Tid have udbredt sig i Europa og den øvrige Del af den gamle Verden. Til Norge skal de være komne i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede. Nu dyrkes Bønner i de fleste tempererede og varme Lande i den gamle og nye Verden; de ladei* sig let akklimatisere, vokser hele Norge igen- nem og i Sverige indtil Piteå. Mange Steder er Bønner en vigtig Bestand- del af Befolkningens Føde. Af nogle Bønnesorter bruges kun Bælgen, t.Eks. af »Voksbønner». Navnesom »Snitte- bønner«, »Brækbønner« o. s. v. hen- tyder til Anvendelsen af disse Bønner; Fig. 133. Kryb-Bønne, ca. 8 Gange formindsket. (Efter Vilmorin).